De seneste årtier er mange forladte industribygninger blevet renoveret eller omdannet. Den udvikling vil Realdania fremme yderligere.
09-02-2011
Igennem de seneste årtier har danskerne i stigende grad fået øjnene op for kvaliteterne i industriens bygninger, og over hele landet findes eksempler på fabrikker og produktionsanlæg, der før lå øde hen, men som nu er base for nyt liv og aktiviteter.
For at styrke denne udvikling har Realdania igangsat et projekt, der har kortlagt og beskrevet industriens bygningsarv i Danmark fra 1840 til 1975 og skabt ny viden om bæredygtig genanvendelse.
Hjælp til genanvendelse
Resultatet kan opleves på hjemmesiden www.bygningskultur2015.dk/industriarv. Her kan kommuner og ejere læse om de muligheder og udfordringer der knytter sig til genanvendelse af industriarv, finde viden om industriarkitekturens bevarings- og genanvendelsesværdier, og lade sig inspirere af mange gode eksempler på genanvendt industri fra Danmark og udlandet.
Samtidig indeholder hjemmesiden en kortlægning af danske industribygninger.
- Vi vil gerne inspirere planlæggere, byggesagsbehandlere, ejere og politikere i hele landet med ny viden om industriens helt særlige bygningsarv og synliggøre det enorme potentiale, der er gemt her, fortæller Eske Møller, projektleder i Realdania.
- Industriens bygninger og anlæg er vigtige vidnesbyrd om udviklingen i det danske samfund. Når industriarven flere steder genanvendes bliver den en katalysator for forandringen fra industrisamfund til oplevelses- og videnssamfund. For eksempel når det gælder om at skabe blandede bydele med boliger, butikker, kontorer eller kulturinstitutioner med mangfoldigt liv døgnet rundt, rummer gamle industribygninger og -kvarterer ofte et potentiale. Tænk bare på Brandts i Odense eller Spinderihallerne i Vejle, uddyber Eske Møller.
Fortsættes ...
En kilde til stolthed, velfærd og udvikling
Både i Danmark og i udlandet findes mange eksempler på, at genanvendte industribygninger er blevet en kilde til lokal stolthed, velfærd og udvikling.
I nogle tilfælde i kraft af bygningernes centrale placering nær infrastruktur som havn og jernbane, i andre tilfælde fordi industrianlæggenes store, rå rum kan favne både nye funktioner og gamle historier og tiltrække tilflyttere, erhverv og kreative miljøer.
Med hjemmesiden www.bygningskultur2015.dk/industriarv har Realdania nu skabt et samlet overblik over industriens bygningsarv i Danmark og de udviklingsmuligheder der ligger i genanvendt og omdannet industri.
- mir
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej