UgensErhverv.dk

I den lave energis tjeneste

Nysgerrige håndværkere blev på Roskilde Tekniske Skoles Energimesse klogere på, hvordan man bygger og renoverer energivenligt.

01-02-2011

Tæthedssystemer, solfangere og energitage var blot nogle af de ting, man kunne blive klogere på, hvis man var mødt op på Roskilde Tekniske Skole en råkold 1. februar, til den første energimesse, skolen endnu har afholdt.
Her var nogle af de førende leverandører indenfor lavenergi og energirenovering nemlig samlet for at udbrede viden om deres produkter. En af dem var den nystartede virksomhed Illumino, der producerer lidt af et nicheprodukt, ovenlysvinduer af genbrugsmateriale fra vindmøller.

- Det er min ’messe-debut’, og jeg ser det som et perfekt sted at få noget respons og vække folks nysgerrighed, lød det fra Mark Rosenberg, der er administrerende direktør i virksomheden.

En praktisk oplevelse
Gik man videre i standene, stødte man blandt andet på Martin Henriksen fra virksomheden Eric Storm A/S, der har slået sig fast som en leverandør af et ’tre-trins-system’ inden for dampspærre, bestående af folie, tape samt kabel- og rørgennemføring. Produktet blev anvendt i en af de tæthedstest, som man i løbet af dagen viste på messen.
- Det handler om, at folk får en praktisk oplevelse, og det kan en dampspærretest f.eks. vise. Her er det hele samlet under ét tag, og man kan overskue mulighederne, og det er godt, da det i sidste ende er håndværkeren, der skal gøre opmærksom på de nye løsninger, pointerede Martin Henriksen.

Videbegærlige gæster
En tredje stand på messen tilhørte Roust Spær a/s, hvor sælger Ove Kristensen stod klar til at besvare folks spørgsmål. Virksomheden, der sælger isolerende elementer til passivhuse, og bl.a. er kendt som storleverandør til Komfort Hus projektet ved Vejle, havde også mødt god respons.
- Jeg oplever, at det er nogle meget videbegærlige mennesker, der er mødt op i dag, og jeg tror også mange, måske især de unge, får gavn af at se de forskellige tests, der bliver udført i løbet af dagen, sagde han.

tibu@odsgard.dk

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej