Digital energirenovering i fokus på "De Digitale Dage på UCN"
31-01-2011
100 studerende fra byggeuddannelserne i Nordjylland skal i landets største digitale eksperimentarium over tre dage totalprojektere energirenovering af boligbebyggelse og skole i Frederikshavn
- Årets fokus bliver energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, ligesom vi sætter digitale krav og merværdi i fokus ved et særligt bygherrebord, forklarer Bruno Larsen studieleder på Teknologi & Byggeri på UCN i Aalborg.
Årets udgave af ”De Digitale Dage på UCN” er et bredt samarbejde, der i et uforpligtende forum samler hele byggeriets værdikæde om at udvikle Det Digitale Byggeri gennem udvikling af konkrete cases, workshops og foredrag samt videndeling. Årets digitale dage løber af stablen fra den 13. til den 15. april.
- Vi samler det seneste års digitale udvikling med erfaringerne fra sidste års digitale arrangement på UCN i tre hektiske digitale dage, hvor studerende fra hele byggeriets værdikæde forestår digital totalprojektering af to projekter med energirenovering af en traditionel boligbebyggelse og nyindretning af uddannelsescampus i en eksisterende skole, siger Bruno Larsen og pointerer, at det overordnede mål er at bane vejen for et tæt, tværgående samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde med henblik på at skabe bedre byggerier og optimeret byggeøkonomi - en økonomi, han anslår kan optimeres med op til 25 pct. ved fuld implementering af Det Digitale Byggeri i alle byggeriets led.
”fortsætter…”
- Men Dertil kommer massive gevinster i relation til drift, miljø og ressourceforbrug, ligesom digitalisering af byggeriet udgør den eneste farbare vej frem mod vugge-til-vugge-koncepter, der kan sikre total genanvendelse af alle materialer i et byggeri, fortsætter René Martin Larsen, Centerchef for Byggeri & Business på UCN og tovholder på ”De Digitale Dage på UCN”
René Martin Larsen ser De Digitale Dage på UCN som fremtidens danske eksperimentarium for digitalt byggeri, hvor man løbende kan teste værktøjer og arbejdsmetoder på tværs af byggeriets værdikæde, og han tegner billedet af Det Digitale Byggeri som et isbjerg med strategiske, taktiske og operationelle udfordringer.
- Vi kan højst se ti procent af udfordringerne i form af krav, software og træning samt strategiske krav om blandt andet produktudvikling af varer og ydelser, krav om etablering af nye samarbejdsformer og netværk samt udvikling af styrket BIM-forståelse.
De øvrige 90 procent består af usynlige strategiske og taktiske udfordringer til eksempelvis BIM-management og BIM-koordinering, ekstern og intern kommunikation, udvikling af processer samt rekruttering og videregående software træning, konstaterer René Martin Larsen og konkluderer, at den store udfordring i Det Digitale Byggeri er at gøre det usynlige synligt og det komplicerede simpelt.
- Det er ikke nødvendigvis svært, men det kræver bevidsthed og vilje til at gå nye veje. Det handler om samarbejde og videndeling, og det står klart, at selv hvis man befinder sig på rette spor, bliver man kørt over, hvis man ikke bevæger sig.
Tovholderen for ”De Digitale Dage på UCN” tilføjer i øvrigt, at interessen for at deltage i årets arrangement er betydeligt og pointerer, at planlægningen gennemføres i tæt sparring med byggeriets virksomheder og Bygherreforeningen, der med Peter Hauch i spidsen støtter projektet med viden og sparring.
- Både virksomheder og bygherrer står i kø for at give deres besyv med, og det endelige program vil - udover den konkrete projektering af skole og boliger i det digitale eksperimentarium – være målrettet byggeriets behov og mulighederne for at flette små og store virksomheder i nye målrettede samarbejder om konkret udvikling, der rækker helt ud til tastaturet på den enkelte byggeplads.
Vi vil være katalysator for konkret digitalt samarbejde på alle niveauer fra praktisk anvendelse af de digitale redskaber til højprofileret og videnskabelig videreudvikling af hele det digitale univers, fastslår René Martin Larsen og lægger til, at mere end 100 studerende fra syv forskellige uddannelser deltager med støtte fra 25 undervisere, der repræsenterer hele byggeriets værdikæde som specialister på hver deres fagområde.
- På den måde signalerer vi bredden i Det Digitale Byggeri og behovet for nye tværgående samarbejder, fortæller René Martin Larsen og slår sluttelig fast, at samtlige deltagende uddannelser i fortsættelse af sidste års arrangement har sat turbo på de digitale discipliner og det tværgående samarbejde uddannelserne imellem.
Derved er De Digitale Dage på UCN blevet en samlende hjørnesten i det Det Digitale Byggeri, og der er blandt de studerende skabt en solid platform for tværgående, respektfuldt samarbejde mellem alle fagene.
tøtte
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse
I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt