UgensErhverv.dk

Renovering er på dagsordenen

Byggebranchen mødes i dag for at sætte en fælles dagsorden for renoveringsudfordringerne

25-01-2011

Den tid er endegyldigt forbi, hvor renovering blev anset som et mindre attraktivt område i byggeriet. I dag afholdes RENOVER Topmøde, hvor byggeriets parter vil sætte en fælles agenda for, hvordan branchen vil møde renoveringsudfordringerne i fremtiden, og hvor otte konkrete redskaber til bedre renovering præsenteres.

Det er Realdania og Grundejernes Investeringsfond (GI), der står bag RENOVER Topmøde og de otte renoveringsværktøjer, som præsenteres på topmødet i dag i København.

Renovering og særligt energirenovering er kommet på dagsordenen som den store markedsdriver i byggebranchen blandt andet på grund af Danmarks energimålsætninger, den øgede efterspørgsel på opkvalificering af den eksisterende bygningsmasse og det offentlige vedligeholdelsesefterslæb. De øgede samfundsudfordringer øger behovet for en innovativ og effektiv renoveringsbranche.

”fortsætter…”



Overalt i Danmark foretages renoveringsprojekter af boliger, kontorer samt offentlige og industrielle bygninger.

Renoveringen fungerer som en fornyelsesmotor i samfundet, der opgraderer vores bygninger til nutidige behov for komfort, fleksibilitet og lavere varmeregninger.

Renovering er dog typisk blevet opfattet som den mindre attraktive lillebror til nybyggeri. Det betyder, at innovationen inden for renovering ikke har stået mål med fremtidens behov for energirigtige samt fleksible boliger og kontorer. RENOVER Topmøde debatterer renoveringens potentialer og inviterer byggeriet til at opleve otte nye redskaber til bedre renoveringsprojekter i Danmark.

- Renovering bliver en af de helt store udfordringer over de kommende år. Hvis vi indenfor det byggede miljø skal nedbringe Danmarks CO2-udslip, skal vi tage fat i de eksisterende bygninger, for det er her, vi finder de mange kvadratmeter og det store energiforbrug, siger direktør Hans Peter Svendler fra Realdania.

Redskaberne skal hjælpe de udførende, rådgiverne, bygningsejerne og byggeriets uddannelser til at skabe renoveringsprojekter af høj kvalitet og gøre renoveringsprojekter til en sund forretning gennem hele byggeprocessen.

Redskaberne er udvalgt og udviklet, så byggeriet får hjælp til at tage fat på branchens mest presserende udfordringer.

Adm. direktør Lars Axelsen fra GI fremhæver:

- Vi vil være med til at fremtidssikre renoveringsindsatsen – fremtiden ligger jo i fortidens bygninger. Derfor er det ufattelig vigtigt at vi renoverer begavet, effektivt, billigt og holdbart, samt med meget stort fokus på brugernes behov og på æstetikken i vore byer, siger han.




De otte redskaber

• bips Beskrivelsesværktøjer giver standardiserede opgavedefinitioner til alle renoveringsprojektets parter. beskrivelsesværktøjer.dk
• Læringsspillet Benspænd giver byggeriets parter – og særligt de unge under uddannelse – mulighed for at opleve et projekt fra alles synspunkt i et simuleringsspil.benspænd.dk
• Dansk Byggeskik giver alle direkte og gratis adgang til Danmarks dokumenterede byggetraditioner.danskbyggeskik.dk
• Danske Bygningsmodeller giver byggeriet indsigt i Danmarks traditionelle boliger i fuld 3D. danskebygningsmodeller.dk
• Den Gode Håndværker oplære håndværkeren i byggeteknikker, så han kritisk kan udvælge løsninger, som passer bedst til bygningen.dengodehåndværker.dk
• Energikoncept giver overblik over, hvor en bygning bruger mest energi, og hvordan en energirenovering bliver en god investering i fremtiden. energikoncept.dk
• Klik Et Håndværk indeholder korte videofilm, der illustrerer, hvordan typiske renoveringsopgaver udføres respektfuldt og holdbart. klikethåndværk.dk
• RISK er en formidlingspakke, som viser, hvordan du reducerer og håndterer risikoen i et renoveringsprojekt. www.risikohåndtering.dk

tøtte


Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej