UgensErhverv.dk
Betonbyggerier i særklasse

Betonbyggerier i særklasse

Tre byggerier nomineret til In-Situ Prisen – SEB Bank, Nisbjerg Vandcenter og stibro i Rødovre

24-01-2011

Et københavnsk firmadomicil, et midtjysk vandværk og en stibro i Rødovre er med i opløbet om den prestigefyldte In-situ Pris, som uddeles af Forskallingsgruppen og Dansk Betons Fabriksbetongruppe i Dansk Byggeri. Vinderen af prisen kåres den 22. marts i Aarhus på årets Bæredygtig Beton Konference.

In-situ støbt beton er beton støbt direkte på byggepladsen. Den prestigefyldte pris uddeles til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i in-situ støbt beton, eller som har gjort brugen af forskalling lettere eller mere spændende.

Årets nominerede er Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma og E. Pihl & Søn for SEB Bank & Pensions kontordomicil ved Københavns Havn, A2 Arkitekterne og MT Højgaard for det rombeformede vandværk Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro samt Claus Bjarrum Arkitekter og E. Pihl & Søn for en 200 meter lang stibro ved Hvidsværmervej i Rødovre.

- De tre meget forskellige byggerier understreger, at pladsstøbt beton er et drømmemateriale for arkitekter. Materialet giver en stor fleksibilitet og fantastiske muligheder for at arbejde med runde former og unikke overflader. Samtidig er det muligt at skabe store spændvidder og bjælkefri løsninger, hvilket giver stor frihed til at skabe slanke, lette konstruktioner, siger formand for bedømmelseskomitéen, associeret partner i Henning Larsen Architects, Signe Kongebro.

Sidste år vandt arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects i New York og C. C. Contractor prisen for kunstmuseet HEART i Herning. Blandt de tidligere prisvindere er Foster + Partners og E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Københavns Zoo samt Sophus Søbye Arkitekter og Frede Hansen & Co. Ringe for spejderhuset Hindemosehus ved Odense.

I de kommende måneder skal bedømmelseskomitéen udvælge årets vinder blandt de tre byggerier. Vinderen offentliggøres på årets Bæredygtig Beton Konference, der løber af stabelen den 22. marts i Musikhuset Aarhus.

tøtte


Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej