UgensErhverv.dk

Femern-forbindelse skal bygges på know-how

Byggeriet opfordrer politikerne til at se mere på know-hov og bæredygtighed end pris

21-01-2011

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) slår i dag til lyd for, at den kommende forbindelse ved Femern Bælt skal være en tunnel.

Hos Dansk Byggeri og BAT-kartellet opfordrer man politikerne til at sikre, at tekniske kompetencer, know-how og bæredygtighed kommer til at veje mere end blot prisen, når projektet skal udbydes.

- Vi har i Danmark en uhyre vigtig know-how fra tidligere projekter som Storebælt- og Øresundsforbindelserne, herunder en markant viden om materialernes ydeevne og kvalitet, som også vil blive brugt ved Femern-forbindelsen, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri og tilføjer:

- Den viden og de erfaringer, som danske entreprenører har, er også vigtig i forhold til eksportmulighederne. F.eks. er det den danske beskrivelse af Øresundstunnellen, som ligger til grund for den tunnel, som er lavet under Bosperus-strædet.

”fortsætter…”


Både Michael H. Nielsen og Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet, peger på, at man også bør se på bæredygtigheden ved produktion og transport af elementerne til byggeriet.

- Der er brug for at oprette flere produktionssteder, hvis man skal kunne holde den stramme tidsplan, der er lagt op til. Og her bør man se på, hvor man bedst kan placere dem i en bæredygtig sammenhæng. Det nytter jo ikke noget at producere tingene billigt på den anden side af jorden og så bagefter bruge ekstra tid, penge og CO2 på at fragte dem til Femern.

Hvis de danske trafikpolitikere vil være rigtig fremsynede, bør de også se på om de forbindelser, der allerede er besluttet og vil blive besluttet, f.eks. en ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund, en tredje forbindelse over Limfjorden, en langsgående havnetunnel i København og en ny Vejlefjordforbindelse også skal være sænketunneller. På den måde kan man videreføre de produktionsanlæg, som man må forvente bliver etableret til arbejdet med Femernforbindelsen, siger Gunde Odgaard.

Beregninger fra Dansk Byggeri viser, at en tunnelløsning set over hele anlægsperioden vil betyde arbejde til 19.300 fuldtidsbeskæftigede i bygge- og anlægsbranchen mens der vil være 26.900 fuldtidsstillinger i de relaterede erhverv som byggematerialeproducenter og -forhandlere, arkitekter, rådgivere, advokater med videre.
En broløsning vil set over hele anlægsperioden betyde 19.600 fuldtidsbeskæftigede i bygge- og anlægsbranchen og 27.300 fuldtidsstillinger i de relaterede erhverv som byggematerialeproducenter og -forhandlere, arkitekter, rådgivere, advokater o.a.


tøtte

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej