UgensErhverv.dk

Nyt el-kabel mellem Danmark og Norge

Nexans vinder kontrakt på Skagerrak 4-projektet vedr. nedlægning af HVDC-link på havbunden mellem Danmark og Norge

20-01-2011

Nexans, som er blandt de verdensledende inden for kabelindustrien, har vundet en kontrakt på 87 mio. kr. fra det danske statsejede selskab Energinet og det statsejede norske selskab Statnett, (TSO).
Kontrakten vedrører Skagerak 4-projektet, som er den fjerde kraftforbindelse mellem Danmark og Norge. Projektetforventes at være afsluttet ved udgangen af 2014.

Det nye 700 MW-kabel vil forbedre el-tilgangen i Danmark og Norge samt øge udvekslingen af miljøvenlig el med andre lande via den fælles, nordiske elbørs. I kombination med SK 1–3, som også er leveret af Nexans, vil det nye kabel øge kapaciteten i Skagerrak-linkene til 1.700 MW, hvilket letter eksport af vedvarende energi og bidrager til at stimulere en øget vindkraftproduktion i Danmark.
Kraft- og optofiberkabler til undersøisk forlægning

Til SK4-projektet vil Nexans konstruere, fremstille og installere det nye 140 km lange undervandskabel over Skagerrak, mellem Jylland og Norge. Kablet til 500 kV jævnstrøm (HVDC) skal produceres på Nexans’ Halden-fabrik og bliver af typen MIND (Mass-Impregnated Non-Draining). Det lægges på havbunden på ned til 530 meters dybde af Nexans’ eget kabellægningsfartøj, C/S Nexans Skagerrak. Samtidig installerer Nexans også et separat fiberoptisk undervandskabel, fremstillet på Nexans’ fabrik i Rognan.

I SK 4-projektet indgår, at Nexans skal beskytte kraft- og optofiberkablerne ved at grave dem cirka en meter ned i havbunden ved hjælp af sit avancerede nedgravningssystem, Capjet, som bygger på vandpumpeteknik.

I lighed med de tidligere SK 1–3-kabler skal SK 4 tilsluttes de lokale stamnet ved transformatorstationerne i Tjele, Danmark, og i Kristiansand, Norge. På den norske side har Nexans også ansvaret for det 12 km lange kabel, som skal forbinde havforbindelsen med stationen i Kristiansand.


Nexans stod for de to første kraftforbindelser i Skagerrak (SK 1–2) i 1976 og 1977. Det var et banebrydende projekt med de længste jævnstrømskabler i verden på det tidspunkt. Disse kabler til 250 kV har været en effektiv og pålidelig 500 MW-forbindelse mellem Danmark og Norge i godt 30 år. I 1993 blev forbindelsen opgraderet, hvor Nexans leverede et tredje kabel (SK 3) på 350 kV, hvilket tilførte en kapacitet på yderligere 500 MW.

- På grund af denne vigtige kontrakt på Skagerrak 4-projektet har Nexans fået en flyvende start på 2011, og vi glæder til at samarbejde med Energinet og Statnett i opgraderingen af dette strategiske kraftlink, siger Yvon Raak, direktør i Nexans’ ledelse.
- En af årsagerne til, at vi fik kontrakten var de tre nuværende kabler. De er en glimrende reference på, at vores teknologi holder en høj kvalitet og klarer belastningerne i dette krævende miljø, siger Yvon Raak.

tøtte

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej