UgensErhverv.dk
Teglværksbroen klar til indvielseBroen er usædvanlig i udformning med det bevægelig

Teglværksbroen klar til indvielse

The Missing Link - Teglværksbroen - indvies en måned før planlagt

17-01-2011

Broen over Teglværksløbet i København er nu færdig til indvielse den 22. januar 2011. Det 1. spadestik blev taget blev taget den 20. januar 2010 og når broen indvies nu, så er det en måned før den planlagte tid. Derudover er broen udført til budgettet!

Det er ISC Rådgivende Ingeniører A/S, der har projekteret broen med arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard (nu Hvidt Arkitekter) som konsulenter. Broen blev vundet i en projektkonkurrence, udskrevet i 2009 af Københavns Kommune Teknik & Miljøforvaltningen og Center for anlæg og Udbud.
CG Jensen har stået for byggearbejderne som hovedentreprenør og har gennemført disse arbejder indenfor tidsplanen.

Overordnet er broen usædvanlig i udformning med det bevægelige klapfag, idet de hydrauliske cylindere der trækker klapfaget op i lodret tilstand, for gennemsejling af skibe, samtidigt indgår som stænger i den bærende konstruktion, en detalje der er ikke set før på vore breddegrader.

Broen har længe været The Missing Link for beboere i de store beboelsesområder på Teglholmen og Sluseholmen. Broforbindelsen bliver et centralt led i infrastukturen for både fodgængere, cykel- og biltrafik og viderefører den brede boulevard, der går fra Fisketorvet gennem Teglholmen og videre ud over Sluseholmen og Sjællandsbroen.


”fortsætter…”


Den sejlende trafik til inderhavnen tilgodeses ved det nævnte klapfag i den centrale del af broen med en spændvidde på 19,6 m. I lukket tilstand er den frie gennemsejlingshøjde i klapfaget 3 m. Den samlede brolængde er ca. 97 m. I hver side omkring klapfagene er der 2 sidefag på hver en længde på 19,1 m, udført i forspændt beton. Med klapfagsspændet på 19,6 m opnås der en fri gennemsejlingsbredde på 15 m. Broens effektive bredde er 16,5 m mellem rækværk og autoværn, omfattende 2 vejbaner på 3,5 m bredde og 2 cykelstier amt 2 fortove på hver 2,25 m bredde placeret langs broens kanter.

Som nævnt har den visuelle del af broen en utraditionel udformning af klapfaget, hvor 2 markante trekantformede strukturerer rejser sig op i en højde 6 m over brobanen. De forbindes med nakkestag til sidefagene i den ene side. Disse stag er udformede som hydrauliske cylindere der kan trække klappen op i lodret position. Det oplukkelige fag vil give en tydelig markering af og en understregning af muligheden for gennemsejling.

Klapfaget vil med sine to triangler stå som en markant figur og vartegn for bydelen over vandet og vil kunne ses fra lang afstand. Den geometriske lighed med et skibs sejl vil gøre broen til en naturlig figur i de maritime miljø og vil samle områdets mange forskellige typer af trafik. Klapfagkonstruktionen er udført i stål og fremstillet i Polen og derefter transporteret på skib til København og løftet på plads med kran.

Manøvretårnet er placeret i vandet ud for sidefagene i Sluseholmsiden og er udformet diskret i forhold til broens helhed. Hele den maskinelle installation med hydraulik-og elanlæg mv. er placeret i manøvretårnet tæt ved ankerstaget således, at ledningsføringen er blevet så kort som mulig. Tårnet står som helhed som en enkelt og stilfuld figur ved siden af broens skulpturelle triangulære form.

Den samlede kontraktsum for broanlægget er ca. kr. 50 mill.

tøtte

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej