UgensErhverv.dk
Købstædernes Forsikring runder 250 årNår der opstod brand i 1700-tallet mistede familie

Købstædernes Forsikring runder 250 år

Historien om Købstædernes Forsikring er bl.a. historien om effektiv brandsikring – og hjælp, når skaden er sket

12-01-2011

Før den almindelig brandforsikring, kunne familien miste både værksted og bolig ved en brand. Købstædernes Forsikring runder 250 år.
Det gik for eksempel galt i Stege. Arbejdet med at smelte svovl til svovlstikker startede en brand, der bredte sig fra håndværkerens hus til nabohusene. De mange stråtage gav ilden gode muligheder, og snart var 112 af Steges 183 ejendomme nedbrændt.

Katastrofen var total. Familierne mistede hus og værksted, hvor man tjente sit daglige brød. Hjælp var begrænset til bl.a. kirkekollekt og tiggeri, for der var ingen forsikring.

Men for 250 år siden, 13. januar 1761 grundlagde Frederik d. V. Købstædernes alm. Brandforsikring.

Nyheden var, at alle husejere i landets købstæder skulle betale til en fælles, solidarisk forsikringspulje. Den lokale embedsmand og lokale sagkyndige blev udpeget til at vurdere brandskader og udbetale erstatning til de ramte. Og dermed var det brede, solidariske forsikringsprincip, som vi kender i dag, født.

Samtidig var staten forudseende og stillede krav om brandforebyggelse og brandbekæmpelse. Alle gavle og baghuse udført i træ skulle om muligt udskiftes med bindingsværk. Stråtage skulle erstattes med mindre brandfarlige tage af sten.

I dag 250 år senere løser Købstædernes Forsikring stadig sin væsentlige opgave: At hjælpe kunderne, når de er ramt af skade.

”fortsætter…”

Meget er kommet til i årenes løb, men starten var brandforsikring af bygninger.

- En ting er ikke ændret i de 250 år, nemlig det gensidige, at kunderne ejer Købstædernes Forsikring og dermed er sikret en god kundeservice og indflydelse, siger adm. direktør Mogens N. Skov, Købstædernes Forsikring G/S (gensidigt) og fortsætter:

- I dag er Købstædernes Forsikring de mindre og mellemstore virksomheders og familiens alternativ til de store forsikringsselskaber.
- De mange år til trods er Købstæderne blandt fornyerne i dansk forsikring. Vi var først med at tilbyde en enkel og meget bredt dækkende forsikring, Total Erhverv til de små og mellemstore virksomheder og AltPrivat til familien. En police, der samler det hele på en nem og forståelig måde.
- De fleste små og mellemstore virksomheder har en række ens behov og har fordel af en forsikring, hvor alt er med, uden at du skal vælge til og fra. Vi sparer administration, og du får til gengæld lidt mere og til en god pris.

- De gamle dyder med nærhed lever i bedste velgående i Købstæderne. Er du en mindre eller mellemstor virksomhed, kommer erhvervsassurandøren ud for sammen med kunden at se, hvad der kan gøres bedre. Gerne en gang pr. år. Det kan være bedre sikring mod tyveri eller brand. Virksomheden er måske blevet større eller mindre, og din forsikring skal rettes til. Sammen finder vi frem til, hvad der er bedst for din virksomhed.

De senere år er mange forsikringsselskaber blevet aktieejet og skal skabe et overskud til deres aktionærer. Men overskuddet betales jo af kunderne. Vi mener, det er bedst at holde fast i det gensidige kundeeje. Vi tjener kun en herre, nemlig kunden, og forsikringspræmien går kun til at dække skader og administration, ikke til udbytte, understreger Mogens N. Skov.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Hele formålet med affaldstilsynet er nemlig gået tabt i embedsværkets opbygning af bureaukrati og administration

Asbest på installationslærlinges skema

Asbest på installationslærlinges skema

Teknikerlærlinge skal obligatorisk lære om asbest på uddannelsens grundforløb. Lærlingene skal kunne vurdere, om de selv må udføre en opgave, eller om den skal håndteres af en asbestautoriseret virksomhed