UgensErhverv.dk
SEB Bank Årets Erhvervsbyggeri 2010SEB Bank & Pensions domicil balancerer behændigt m

SEB Bank Årets Erhvervsbyggeri 2010

Byggemagasinet BYGGERI har kåret SEB Bank & Pensions nye domicil som Årets Byggeri 2010 i kategorien erhvervsbyggeri

12-01-2011

”SEB Bank & Pensions bygning bliver den bygning, som alle andre bygninger i området fremover skal måle sig med. Byggeriet spiller med overbevisende materialevalg og facadeudformning flot sammen med det omgivende miljø.”

Det fremhæver den dommerkomite, som sammen med byggemagasinet BYGGERI har udpeget SEB Bank & Pensions nye domicil på Kalvebod Brygge i København til Årets Byggeri 2010 i kategorien erhvervsbyggeri.

SEB Ejendomme er bygherre med Emcon A/S som bygherrerådgiver. Byggeledelsen er varetaget af Ivar Albæk Byggerådgivning A/S. Arkitektfirmaerne Lundgaard & Tranberg A/S og SLA har slået stregerne og Rambøll Danmark A/S har været ingeniører på opførelsen af det unikke domicil på Bernstorffs Plads.

Hos E. Pihl & Søn A.S., der har stået for råhus, terræn, facader samt indvendig komplettering er der både glæde og stolthed over prisen:
- Jeg synes, vi er lykkedes med at opføre et byggeri, som i kvalitet, materialevalg og løsninger vil være et foregangsbillede og stå til inspiration for fremtidige byggeprojekter, siger Mads Lauritzen fra E.Pihl & Søn A.S. til byggemagasinet BYGGERI.

Niels Anker Jørgensen fra Emcon forklarer, at af hensyn til tidsplanen er projekteringen foregået forskudt således, at hovedprojekteringen af råhuset er fortsat samtidig med færdiggørelsen af myndighedsprojektet – og efter modtagelsen af byggetilladelsen er projekteringsgrundlaget for arkitekt og ingeniør justeret inden færdiggørelsen af det endelige hovedprojekt.
- Overordnet kan man sige, at den stramme styring har givet plads til at færdigbearbejde projektet undervejs, hvilket også har været en forudsætning fra projektets start, siger Niels Anker Jørgensen til byggemagasinet BYGGERI.

Dommerkomiteen bag Årets Byggeri 2010 består af:
• Arkitekt maa Scott Hollingsworth, hpc danmark
• Branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Byggematerialer
• Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen-TUN
• Adm. direktør Henrik Garver, FRI
• Direktør Christian Lerche, Dansk Arkitekter
• Adm. direktør Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings Center
•Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri


Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej