Regeringens strategi for Offentlig-Privat Samarbejde er lovende men indeholder en risiko for retsløse tilstande, mener Håndværksrådet
12-01-2011
Håndværksrådet har stor ros til regeringens længe ventede strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde, men der er dog også en enkelt tidsel i buketten. Særligt målsætningen om at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i offentlige udbud er en vigtig håndsrækning til Håndværksrådets 20.000 små og mellemstore medlemsvirksomheder.
- Det er særdeles positivt, at regeringen nu vil gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud. Det kan bl.a. gøres som regeringen foreslår ved at stille så få og enkle dokumentationskrav til virksomhederne som muligt og ved at opdele opgaverne i mindre delkontrakter, så de mindre virksomheder har bedre mulighed for at byde.
Det har længe været en mærkesag for Håndværksrådet, siger chefanalytiker Mads Engberg, som er de små og mellemstore virksomheders repræsentant i Udbudsrådet.
”fortsætter…”
De mange gengangere fra det seneste møde i regeringens vækstforum er både godt og skidt, mener Håndværksrådet.
- F.eks. vil begrænsningen af adgang til at klage ved Klagenævnet for Udbud givetvis reducere sagsbehandlingstiden, men samtidig gå hårdt ud over små virksomheder, som er blevet forbigået i sager, som ikke er alvorlige nok til, at der kan idømmes økonomiske sanktioner eller ophør af kontrakten.
Det vil være et selvmål, hvis Klagenævnet for Udbud udelukkende skal fokusere på grove overtrædelser. Det vil i praksis skabe retsløse tilstande for mange mindre virksomheder, som ikke har ressourcerne til at køre en sag, hvis de risikerer at blive idømt sagsomkostninger, siger Mads Engberg.
Håndværksrådet mener, det er særdeles positivt, at regeringen vil arbejde for at hæve tærskelværdierne for, hvornår opgaver skal i EU-udbud. Flere af initiativerne kan dog ikke bedømmes førend de konkrete forslag præsenteres, herunder et forslag til en ny udbudslov. Det er meget væsentligt, at tilbudsgivernes i forvejen begrænsede retsgarantier ved tilbudsgivning ikke udhules yderligere.
Regeringen lægger med OPP-strategien endnu en gang op til, at der ved sommerens kommuneaftaler skal sættes navn på yderligere 5-8 opgaver, som skal omfattes af udbudspligt.
- Et oplagt sted at tage fat er de hårde områder som vedligehold af bygninger og grønne arealer. Her er der både gode erfaringer og mange virksomheder på det private marked, som kan konkurrere om opgaverne, siger Mads Engberg.
tøtte
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse
I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt
Hele formålet med affaldstilsynet er nemlig gået tabt i embedsværkets opbygning af bureaukrati og administration
Teknikerlærlinge skal obligatorisk lære om asbest på uddannelsens grundforløb. Lærlingene skal kunne vurdere, om de selv må udføre en opgave, eller om den skal håndteres af en asbestautoriseret virksomhed