UgensErhverv.dk

Online-vaskerier i boligforeninger

Vasketider bestilles over nettet og betalingen opkræves sammen med huslejen.

17-02-2005

En ny type fællesvaskeri er ved at vinde indpas i landets 6000 boligforeninger. Den udnytter mulighederne i internettet og den nyeste informationsteknologi. Næsten 400 systemer af typen MieleLogic er allerede i fuld gang.

Systemet indebærer, at brugeren kan gå på nettet derhjemme eller på arbejdet og bestille eller afbestille vasketider i boligforeningens fællesvaskeri. Vaskeregninger overføres automatisk som en ekstra opkrævning på den næste måneds husleje.

Vaskemaskinerne kan opdateres med nye programversioner over internettet. Og systemet kan selv - allerede inden driftsstop - sende en mail til servicecentret, når der er brug for en tekniker til at udbedre fejl og uregelmæssigheder.

Brugeren skal blot have et personligt chipkort - der så også kan anvendes til reservationer, adgangsnøgle og til betaling f.eks. i boligforeningens solarium, drikkevareautomat, bilvaskeplads eller i aktivitetsrummet.
Ekstra introduktion til ældre brugere

En af de tre afdelinger i Brøndbyernes Andelsboligforening har benyttet systemet siden juni 2004 i et nyistandsat vaskeri, og erfaringerne har kun været positive.

Formanden for Brøndbyernes Andelsboligforening, Peter Fliegel:
- Før havde vi et almindeligt nøglesystem, hvor folk skulle ned i vaskeriet og reservere maskinerne på en fælles opslagstavle. Nu foregår det hele elektronisk, og det giver helt nye muligheder. Det er blevet langt nemmere at reservere, og vi har aldrig mere problemer med, at folk ikke kan få de maskiner, de har reserveret. Man kan nemlig kun starte et vaskeprogram på en maskine, hvis det kan nå at blive færdigt inden den næste reservation. Ellers kan vaskemaskinen simpelthen ikke starte.

Under indkøringen af det nye onlinevaskeri i Brøndby er der holdt et par introduktionsmøder. Og beboerfjernsynet sender hver tredje time en 25 minutters film om istandsættelsen og udsmykningen af vaskeriet og om betjeningen af det.

- De ældre beboere havde det lidt svært i starten, men fik så en ekstra introduktion, og det har hjulpet. Nu snakker de sammen og hjælper hinanden. Og mange af de ældre oplever det nu som en fordel, at de slipper for at skulle have penge med i vaskeriet,’ siger Peter Fliegel.

-tm

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret