Danske byggevarer taber uden miljøcertificering

Skal man være med i konkurrencen på eksportmarkederne, skal produkterne bære en miljøcertificering, lyder vurderingen fra rådgiveren Moth og Partnere.

23-12-2010

Danske byggevareproducenter har længe haft travlt ved skriveborde og testbænke. En lind strøm af tvungne og frivillige mærkningsordninger har sendt virksomhederne på overarbejde for at dokumentere kvalitet og egenskaber over for myndigheder og forbrugere.

Senest er mærkningsordninger inden for miljø og energi som engelske BREEAM, amerikanske LEED, Tyske DGNB og andre lignende europæiske ordninger kommet til.

Især BREEAM har vundet indpas og er valgt som mærkningsordning i England, Holland og Frankrig. Der er skrevet et såkaldt Letter of Intend, et første skridt mod en officiel ordning, med Norge, Sverige og Island. Det betyder, at flere og flere byggerier nu foreskrives efter BREEAM standarder i de pågældende lande. Og selv om BREEAM ikke er færdigudviklet, men stadig tilføjes nye områder, så er det alligevel nødvendigt at lade sine produkter livscyklus analysere (LCA) så de kan indgå i eks. en bygnings BREEAM certificering allerede nu, hvis man vil eksportere eller sælge ydelser til de lande.

Sådan lyder det fra rådgivningsvirksomheden Moth og Partners, der har specialiseret sig i at hjælpe danske virksomheder med salg og aktiviteter i udlandet.

En adgangsbillet til markedet
- Det er rigtigt, at BREEAM stadig skal udvikles, men den er konstant opdateret i forhold til EU standardiserings arbejdet og lokale forhold. Virkeligheden er, at vi i stigende omfang støder på krav om, at produkterne skal bære en certificering, så de kan registreres i produktdatabasen for en bench-marking i en BREEAM-certificering i de lande, hvor BREEAM nu er en etableret standard, fortæller Per Eriksen, partner i Moth og Partners.

En registrering hos BREEAM indebærer, at man dokumenterer produktets egenskaber, først og fremmest med en livscyklus analyse samt diverse EN standarder, CE mærkning etc. Produktet opnår hermed en score, som lægges ind i databaser tilknyttet BREEAM. Her kan f.eks. en projekterende vælge de produkter, der foreskrives i byggeriet.

- Hvis man i dag vil i betragtning til at levere til et større byggeprojekt, skal produkterne kunne bruges i standarden. Det betyder også, at de virksomheder, som hidtil har været stærke på de markeder, nu er nødt til at forberede sig, hvis deres produkter skal kunne sælges fremover, mener han.

Per Eriksen vurderer, at manglende produktcertificeringer vil koste dyrt for eksporten af byggevarer, hvis ikke branchen kommer i gang med certificeringerne.

- Især små og mellemstore producenter sover i timen, men der er også eksempler på større virksomheder, som endnu ikke har en politik på området. Man ser certificeringen som endnu en udgift, men BREEAM er blandt de foretrukne standarder i Europa og adgangsbilletten til et marked, hvad enten man kan lide det eller ej.

Fortsættes ...

Koster på renomméet
Per Eriksen understreger, at Moth og Partners ikke har en speciel interesse i et certificeringssystem frem for et andet.

- Men vi har en interesse i at medvirke til at styrke danske virksomheder på en række markeder. Derfor prøver vi at sætte fokus på problemstillingen.

Han opfordrer derfor organisationer og myndigheder til at rådgive og informere mere om de internationale certificeringer, som allerede er her eller er på vej.

- Noget centralt i de nye EU standarder, som kommer allerede i 2011 og 2012, bliver vugge-til-vugge princippet, hvor man ser på miljøbelastningen i hele produktets levetid. Det er også et område, hvor de fleste danske virksomheder er bagud, mener Per Eriksen og peger også på en ny tendens.

- I forbindelse med bl.a. BREEAM vil man bruge såkaldte livscyklusanalyser (LCA) og bruge produkternes score i store fælles produktdatabaser, som arkitekter kan trække på. For en producent vil det være et alvorligt problem, hvis man ikke er med i de databaser.

Ikke bare for den enkelte producent, der ikke bliver foreskrevet, fordi produkterne ikke findes i databaserne, men på sigt også for branchen som helhed. Det er nemlig gået ned ad bakke for den danske byggebranche i udlandet, mener Per Eriksen.

- For 10 år siden havde danske byggevarer et stærkt ry i udlandet. Det hører man ikke længere. Det er, fordi vi ikke er så langt fremme med de internationale miljøcertificeringer. Og selvom man måske er certificeret efter det fællesnordiske Svanemærke, så er det desværre ikke godt nok. Ingen kender mærket på de store markeder.

DI: Vurder nøje behovet for en certificering
Hos DI Byggematerialer mener man ikke, at producenterne hovedløst skal lade alle deres produkter certificere efter f.eks. BREEAM eller DGNB her og nu.

- Det må være op til den enkelte producent at vurdere sit marked og regne på, om det er udgiften værd i den konkrete salgssituation, siger konsulent Lasse Schwartz Dahlberg fra DI Byggematerialer.

- På f.eks. det engelske marked er BREEAM udbredt indenfor eksempelvis offentlige byggerier. Derfor afhænger behovet for en certificering af, hvilken kundegruppe man sælger til, forklarer Lasse Schwartz Dahlberg.
På samme måde med livscyklusanalyser (LCA) af byggevarer.

- Vi anbefaler ikke, at branchen generelt udarbejder LCA&er for alle sine varer, hvis det er for at stå i eksempelvis BREEAM’s database. Det må komme an på, om man har kunder, der efterspørger det. Vi er sikre på, at producenterne selv er i stand til at vurdere behovet, siger Lasse Schwartz Dahlberg.

Med hensyn til det danske marked forventer DI Byggematerialer, at der vil gå et år til halvandet, før en officiel dansk bæredygtighedsordning er på plads.

- Den danske Green Building Council og Erhvervs- og Byggestyrelsen beslutter i starten af det nye år, hvilken ordning vi vil følge herhjemme. Valget står mellem at bruge engelske BREEAM og tyske DGNB som model. Efterfølgende skal ordningen eventuelt tilpasses danske love og standarder, hvis ikke den kan overføres direkte. Samlet kan det tage op mod et års tid, måske mere, før en dansk ordning kan være på plads, vurderer Lasse Schwartz Dahlberg.

rughede@odsgard.dk