UgensErhverv.dk

Frit valg i byggesagsbehandlingen

Konstruktørforeningen foreslår, at man indfører frit valg i byggesagsbehandling af nybyggeri

23-12-2010

Der skal indføres frit valg i byggesagsbehandlingen af nybyggeri, mener Konstruktørforeningen.

Har man fået en byggetilladelse i én kommune, vil denne kunne bruges i en anden.
Bygningsreglementet skal overholdes, og reglementet er det samme uanset om man bygger i Thy eller i Vanløse, forudsat at lokale krav til vindforhold, lokalplaner, geologiske forhold m.v. bliver iagttaget.

- En sådan ordning kunne tilgodese nogle af byggeriets aktører, som f.eks. typehusfabrikanter, som er utilfredse med uensartet sagsbehandling fra kommune til kommune. Det kunne også tilgodese de kommuner, som er dygtige til teknisk byggesagsbehandling, som har kapacitet, og som derfor kan påtage sig nogle yderligere opgaver, siger Konstruktørforeningens formand Gert Johansen.

Samtidig vil det være et prisbilligt alternativ til regeringens forslag til at samle byggesagsbehandlingen i centre, som blev stillet i den forgangne uge.

Konstruktørforeningen kommer med forslaget fordi regeringen overfor Vækstforum har peget på byggesagsbehandlingen, som et problemområde i forbindelse med behov for at udnytte gentagelseseffekten ved større og flere ensartede byggesager. Angiveligt vil forskellige niveauer for sagsbehandling, kunne give uensartethed i måden byggerier skal udføres på fra kommune til kommune. Dermed bliver byggesagsbehandlingen til en barriere for udnyttelse af en gentagelseseffekt fra byggeri til byggeri, og derfor vil man samle byggesagsbehandlingen i regionale centre.

”fortsætter…”


Senest har Erhvervsminister Brian Mikkelsen sagt, at en centralisering også vil give mere ensartede sagsbehandlingstider

- Konstruktørforeningen ser en lang række muligheder, men også problemer ved at centralisere byggesagsbehandlingen. Men de allerstørste problemer ser man i, at der fra regeringens og visse organisationers side ikke gøres forskel på nybyggerier og ombygninger, på unika og serieproduktioner, og den deraf følgende karakter af byggesagsbehandlingen.

Selvom man centraliserer byggesagsbehandlingen helt og aldeles, vil effekten næppe være voldsomt stor. Typehuse og enkelte typer erhverv som butikscentre, kan muligvis få glæde af det, men taler vi om kontorbyggerier og offentlige byggerier, skal man ikke vide meget om byggeri for at kunne se, at en væsentlig barriere for at få en øget gentagelseseffekt ligger i drømmen om at skabe unika-byggerier. Og det problem vil en centraliseret byggesagsbehandling ikke løse. Når økonomer peger på at øge antallet af gentagelser i byggeriet for at øge produktiviteten, skal vi som samfund nøje overveje om vi vil undvære unika-byggerier, men det er jo en helt anden historie, fremhæver Gert Johansen.

- Helt reelt, ved vi vel egentlig ikke om det vil hjælpe på sagsbehandlingstiden at centralisere. Ifølge mange kommuner skyldes den - nogle gange - lange sagsbehandlingstid, at projektmaterialet ikke er fyldestgørende. Desuden er der forskel på, sagsbehandlingstiden for den tekniske del af sagsbehandlingen og sagsbehandling i forhold til planloven, som for eksempel omfatter nabohøringer. Nabohøringer er en rigtig god sikkerhed for naboens legitime krav, men det er en tidskrævende proces, påpeger Gert Johansen.

- Især ved ombygninger er det ikke altid muligt at opfylde alle krav i bygningsreglementet. Hvad vil man vægte højest: æstetik, lydkrav, energikrav, tilgængelighed for handicappede, brandkrav, o.s.v.
Ofte er det kommunen som udstikker krav om, at i dette område kan vi give dispensationer på visse områder. Det kan være for at fremme nogle bestemte typer af byggerier, for eksempel at man vil fremme butikker i en bestemt gade i byen, som tidligere har haft andre funktioner.

For ikke at gøre ombygningerne for omkostningskrævende – eller simpelthen umulige for de enkelte butiksejere, kan det være nødvendigt at gå på kompromis med for eksempel tilgængelighedskravene. Her fungerer byggesagsbehandlerne som sparringsparter for bygningsejeren. De sikrer, at denne ikke senere får problemer med, at reglerne måske ikke helt er opfyldt efter bogen, samtidig med at de sikrer, at denne prioritering i lovkrav falder ud til kommunens og dermed fællesskabets fordel, siger Gert Johansen.

- Fjerner man ovenstående muligheder for at prioritere og dispensere vil der være byggeri og ombygninger som opføres i dag, som ikke længere vil kunne gennemføres. Det bliver i hvert fald ikke billigere. Det må derfor forventes at ellers brugbare bygninger vil forfalde eller blive nedrevet.

Kommunens godkendelse af den tolkning og vurdering på baggrund af funktionskrav, som i dag foretages af bygherren, dennes rådgivere eller håndværkere, vil med den foreslåede centralisering formodentlig betyde, at man er nødt til at genindføre de absolutte krav til konstruktioner.

Hvis man skal kunne shoppe mellem byggesagsbehandlere, må varen nødvendigvis være nemt sammenlignelig, i hvert fald hvis man ønsker velfungerende konkurrence. Det vil gøre byggeriet ufleksibelt at man ikke kan møde bygningsreglementets krav på anden vis end foreskrevet og det fremmer ikke ligefrem innovationen, understreger Gert Johansen.


Derfor foreslår Konstruktørforeningen frit valg som alternativ til centralisering af byggesagsbehandlingen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Hele formålet med affaldstilsynet er nemlig gået tabt i embedsværkets opbygning af bureaukrati og administration

Asbest på installationslærlinges skema

Asbest på installationslærlinges skema

Teknikerlærlinge skal obligatorisk lære om asbest på uddannelsens grundforløb. Lærlingene skal kunne vurdere, om de selv må udføre en opgave, eller om den skal håndteres af en asbestautoriseret virksomhed