UgensErhverv.dk

Vækst gennem videnspredning

Byggeriet skal fokuserer på at omsætte forskning til nye forretningsmuligheder, mener Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

21-12-2010

- Byggebranchen er ikke på omgangshøjde med andre brancher, når det gælder innovation og udvikling. Vi må af hensyn til vækst og produktivitet – og global konkurrence - være meget bedre til at fremme innovation og udvikling og vise eksempler på, at vi magter at skabe en effektiv sammenhæng mellem forskning og udviklingen i byggeerhvervets virksomheder. Vi kan ikke længere undskylde os med, at de produkter, som byggebranchen frembringer, er unika og præget af meget lidt gentagelse. Det er desværre kun en del af forklaringen.

Det siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

- Når det er sagt, så må vi også retfærdigvis sige, at der jo hele tiden kommer masser af nye ideer i byggebranchen. Problemet er blot, at de ofte ikke omsættes til produkter eller processer, der kan patenteres eller beskyttes og give en konkurrencefordel for den enkelte virksomhed. Det må vi have ændret på, understreger Michael H. Nielsen.

- Byggebranchen er heller ikke ligefrem kendt for at vise evne til at gribe fat i de offentlige innovationstilbud, som eksisterer. De mange små og mellemstore virksomheder kender ganske enkelt ikke til disse tilbud. Den udfordring skal vi tage på os.

Det nemmeste er dog nok, at vi tager udgangspunkt i dét, som vi har set virker, og fremadrettet får mere af dét.

Lad mig pege på et par gode eksempler. For det første er den netop relancerede Videnkupon et godt eksempel på samarbejde mellem videninstitutioner og virksomhederne. Men midlerne er desværre begrænsede og bliver hurtigt opbrugt, konstaterer Michael H. Nielsen.

”fortsætter…”



Et andet godt eksempel er udviklingsprojekterne på tværs af værdikæden i byggebranchen, hvor alle parter – ingeniører, arkitekter, entreprenører, materialeproducenter og bygherrer - samarbejder om f.eks. udvikling af nye digitale kommunikations- og videndelingssystemer om en mere værdiskabende byggeproces. Det er på vej til at skabe rigtig gode resultater.

For de udførende entreprenører og håndværkere har vi i Dansk Byggeri valgt at sætte et særligt fokus på uddannelse af ledere og indehavere af virksomheder. Vores innovationslederuddannelse har således haft god effekt. Her gennemfører deltagerne en struktureret proces, hvor der blev taget udgangspunkt i og arbejdet med den enkelte deltagers idé. Efter forløbet står den enkelte deltager med en forretningsplan som grundlag for det videre arbejde med ideen.

Det er et eksempel på, at der sker udveksling mellem innovation og anvendelse af ny viden i virksomhederne. Men vi må nok erkende, at i langt de fleste sammenhænge, så mangler de små og mellemstore virksomheder værktøjer og samarbejdspartnere til at kunne gennemføre et struktureret udviklings- eller innovationsforløb. Og spørgsmålet er også, om branchen reelt har en virksomhedsstruktur, der kan sikre en effektiv gennemsivning af viden fra forsknings- og videninstitutionerne til anvendelse i branchen, fremhæver Michael H. Nielsen.

- Det er derfor nærliggende at foreslå, at virksomhederne får nemmere adgang til rådgivning om, hvordan de kan skaffe sig ny viden inden for de områder, som virksomheden ønsker at udvikle. En slags videnbrooker, der kan bringe forskning og udvikling i spil i virksomhederne og omsætte forskning til nye forretningsmuligheder.

Noget helt andet er så, at vi ikke i dag har de rette incitamentsstrukturer for forskere ved universiteter og videninstitutioner. Der er ikke forbundet tilstrækkelig goodwill, prestige og belønning til at skabe resultater og ny viden, der kan anvendes i praksis. Hvorfor belønner vi ikke direkte de forskere, der kommunikerer deres resultater til virksomheder i erhvervslivet, så forskning i langt højere grad indgår i innovative forretningsprocesser eller fører til nye produkter?

Som det er i dag, er succeskriteriet alene fagfællebedømmelse og optagelse af artikler i internationale forskningstidsskrifter. Vi taler altså om årtiers akademiske vaner og traditioner, som fortsat dominerer over den forskning, som bygger bro til virksomhederne. Det er ikke direkte byggeriets problem, men det kan meget vel blive en del af Danmarks problem, hvis vi ikke i højere grad belønner forskning, der gavner vækst, understreger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Fyns Kran Udstyr

    Fyns Kran Udstyr

    Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Hele formålet med affaldstilsynet er nemlig gået tabt i embedsværkets opbygning af bureaukrati og administration

Asbest på installationslærlinges skema

Asbest på installationslærlinges skema

Teknikerlærlinge skal obligatorisk lære om asbest på uddannelsens grundforløb. Lærlingene skal kunne vurdere, om de selv må udføre en opgave, eller om den skal håndteres af en asbestautoriseret virksomhed