UgensErhverv.dk
Klar til at slå krølle på byggerietComputergenereret armeringsnet bukker overfladen i

Klar til at slå krølle på byggeriet

Mulighederne for at opføre betonbygninger med dobbeltkrumme overflader og hidtil umulige former er kommet meget tættere på

13-12-2010

Ikke alle arkitekterne ved det ikke endnu, men mulighederne for at opføre betonbygninger med dobbeltkrumme overflader og hidtil umulige former er kommet meget tættere på. Det fastslår Betoncentret på Teknologisk Institut, som glæder sig til at få den første opgave.

I flere projekter arbejder Betoncentret på Teknologisk Institut målrettet på at gøre det muligt at opføre betonbygninger med komplicerede former til en overkommelig pris. Resultaterne til dato er så gode, at meget allerede nu kan lade sig gøre med computerstyret fremstilling af både forme og armering.

- Hverken arkitekter eller bygherrer er opmærksomme på, hvor langt vi egentlig er kommet. Hidtil har alle f.eks. betragtet det som fuldstændig urealistisk og på forhånd næsten udelukket at støbe dobbeltkrumme flader i beton, men sådan er det ikke længere. Krøllede bygninger er absolut en mulighed, siger chefkonsulent Jens Ole Frederiksen fra Betoncentret på Teknologisk Institut.
Jens Ole Frederiksen tilføjer, at ikke engang det meget roste kunstmuseum Ordrupgaard har dobbeltkrumme betonkonstruktioner.

”fortsætter…”



Udgangspunktet er projektet Unikabeton, som har gjort det muligt at konstruere komplicerede støbeforme ved hjælp af robotter og at designe beton, der uden vibrering kan flyde ud i selv meget specielle forme. På den måde er det muligt at fremstille endog meget komplicerede betonkonstruktioner direkte fra modellen på arkitektens computer.

Men betonbygninger med komplicerede former kræver også kompliceret armering.
Det arbejder Betoncentret nu med i to projekter. Det ene er EU-projektet Tailorcrete, hvor målet bl.a. er at automatisere fremstilling af f.eks. dobbeltkrumme armeringsgitre. Det andet er det danske Stålfiberkonsortium, der arbejder med at bruge stålfibre i betonen i stedet for eller som supplement til armeringsstænger.

Bedt om en status oplyser Jens Ole Frederiksen, at Betoncentret sammen med virksomheden Gibotech A/S i Odense, Syddansk Universitet og Teknologisk Instituts robotcenter reelt kan levere både form og armering til at støbe krøllede betonkonstruktioner med i dag.

- I vores højteknologisk betonlaboratorium kan vi lave forme. Gibotech kan på en nyudviklet prototype-maskine bukke armeringsstænger i 3D med software fra Robotcentret, så stængerne følger geometrien af en given overflade. Det er meget spændende, fordi vi sandsynligvis altid skal bruge stålarmering i et eller andet omfang, siger han.
Endnu skal de bukkede armeringsstænger samles manuelt til armeringsgitre. Men det er en overkommelig opgave, når armeringsstængerne bliver bukket i tre dimensioner automatisk.

- I Tailorcrete-projektet arbejder vi også på at automatisere sammenbygningen af 3D armeringsstænger til rumlige armeringsgitre. Det er nok den største udfordring, vi står over for, fastslår Jens Ole Frederiksen.

Projektet Tailorcrete ser desuden på alternative muligheder for tekstilarmering og armering med stål-, glas- eller plastfibre.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte