Utzon samles i bibliotek

Første bøger på dansk om Jørn Utzons samlede værk udgives som fortløbende serie.

11-02-2005

Første bøger på dansk om Jørn Utzons samlede værk udgives som fortløbende serie

Af Niels Nielsen

Der er publiceret meget om arkitekten Jørn Utzons arbejder, siden han i 1946 første gang opførte et lille vandtårn på Bornholm og siden i 1957 erobrede verden med vinderforslaget til operahuset i Sydney. Alligevel er det med de to bøger ’Utzon og den nye tradition’ samt ’Utzons egne huse’ fra Arkitektens Forlag første gang, en bogudgivelse på dansk forsøger af give en samlet gennemgang af Jørn Utzons arkitektur og tankegang.

Utzon-arkiv
Begge bøger udgives under det fælles koncept ’Utzon-biblioteket’, der er et ambitiøst samarbejde mellem Arkitektens Forlag, Kunstmuseet Louisiana og Utzon-arkivet under det nyoprettede Utzon Center på Ålborg Universitet.

Udgangspunktet er tusindvis af originaltegninger fra Jørn Utzons tegnestue.
Som konceptet antyder, er de to bøger derfor de første i en længere række af udgivelser om Jørn Utzons samlede værk. Ingen af bøgerne kommer derfor til bunds i alle afkroge af Utzons virke som arkitekt, men giver til gengæld et dybere indblik i et bestemt emne under en fastlagt synsvinkel.

Utzons formverden
Bogen ’Utzon og den nye tradition’ er dog alligevel tæt på at være en generel indføring til Jørn Utzons værk og liv, selvom temaet afgrænses til en gennemgang af Utzons formverden.

Titlen er hentet hos den schweiziske arkitekturhistoriker Sigfried Giedion; og bogens indledende afsnit er i vid udstrækning en gennemgang af Giedions placering af Jørn Utzons værker som et pejlemærke i udviklingen af hele den moderne vestlige arkitektur.

Efterfølgende afsnit placerer Utzon i forhold til den funktionelle danske og nordiske arkitekturtradition. I bogens sidste del udlægges Utzons værker af den norske arkitekturteoretiker Christian Norberg-Schultz.

Hovedparten af bogens sider er dog helliget beskrivelser i ord, fotos og tegninger af et udvalg af Utzons værker. 23 i alt startende med hans eget hus i Hellebæk fra 1952 over operahuset i Sydney og sluttende med boligen Can Feliz på Mallorca fra 1994. Cirka halvdelen af de beskrevne værker er aldrig opført.

’Utzon og den nye tradition’ er på 262 sider og koster 378 kr.

Egne huse
Bogen ’Utzons egne huse’ går i dybden med de fire huse, Jørn Utzon har tegnet til sig selv og sin familie. Det gælder det første hus i Hellebæk; det aldrig opførte hus til familien under opholdet i Australien og endelig de to huse på Mallorca. Kun huset i Australien er ikke omtalt i ’Utzon og den nye tradition’. Flere temaer, fotos og tegninger er derfor også fælles for begge bøger.

Også til denne bog bidrager Christian Norberg-Schultz med et vægtigt bidrag til forståelsen af Utzons huse; men især Tobias Fabers to indlevede og personlige beskrivelser af husene i Hellebæk og Mallorca begrunder for alvor nødvendigheden af en selvstændig udgivelse om dette emne.

’Utzons egne huse’ er på 108 sider og koster 278 kr.

Smuk sammenhæng
Udgivelsen af Utzon-biblioteket bør fremhæves for kvaliteterne som en arkitekturformidling, der forener det snævert faglige med det populære.

Det overordnede koncept med en opdeling i flere bøger samt et lille kvadratisk format gør bogen tilgængelig for almindeligt arkitekturinteresserede ved en lavere pris frem for en udgivelse i et bibelsk format, der kendes fra bøger om tilsvarende betydende arkitekter som C.F. Hansen og Arne Jacobsen. Desuden er teksterne korte og i et flydende sprog suppleret af mange billeder.

Et oplagt træk fra forlaget set i lyset af den enorme folkelige interesse for sommerens Utzon-udstilling på Louisiana.

Fra et fagligt synspunkt åbner de flere og mindre udgivelser op for udgivelser med utraditionelle tolkninger og fokus på særlige temaer i Utzons arkitektur. En fortløbende og åben fortælling, hvor helheden aldrig går tabt, og som der vil kunne bygges videre på i mange år frem.

Præcis som Utzons egne additive principper for en organisk arkitektur i konstant bevægelse. En smuk sammenhæng mellem formidlingens form og indhold udtænkt af bagmændene repræsenteret ved redaktørerne og forfatterne, Kim Dirckinck-Holmfeldt og Martin Keiding.

Det nedtonede bogformat klæder i det hele taget formidlingen af Utzons arkitektur, der ikke overbeviser ved store tegnede prospekter, men lever i de følsomt forklarende skitser, der gør sig fint i forstørret format på bogens enkle kvadratiske sider.

Begge bøger fås i en engelsk oversættelse.