UgensErhverv.dk

Løbesti med digital intelligens

Lysløjpe til løbere, styret via mobiltelefonen

24-11-2010

Næste skridt inden for interaktiv løbebelysning bliver taget i Søndermarken i Frederiksberg Kommune. Når der i efteråret 2011 opsættes en ny lysløjpe til løbere, bliver det muligt via mobiltelefonen eller en stationær infostander at blive koblet på et system, hvor man som løber kan følge sit eget lyssignal på lysløjpens lamper.
Løberne kan vælge mellem fire hastigheder med fire forskellige farver. Når farverne flytter sig fra lampe til lampe, kan løberne bruge det som "hare" og holde det valgte tempo ved at følge den valgte farve. Lysløjpen bliver på 2,5 kilometer i et naturligt kuperet terræn med et underlag af grus og kunststof.

- fortsætter
Udover løberuten bliver der etableret fire nye aktivitetspladser. Pladsen ved den eksisterende kendte indgang ved hjørnet af Vesterbrogade får infostander, vandpost, aflåselige bokse til skiftetøj og udstrækningsredskaber. På Søndermarkens åbne slette anlægges "Oasen", en 300 m² stor cirkelformet plads med trampoliner, balancekugler og elementer til at hoppe og springe over. Oasen får også opbevaringsbokse og en infostander. I den tredje nye aktivitetsplads "Vildnisset" bliver der tale om en fortætning i parken, hvor der kan klatres, løftes og balanceres med træstammer, reb og stolper. Den sidste plads, "Scenen", er også cirkelformet. Den bliver hjemsted for musik og teater samt dans, udendørs yoga og Tai Chi.
Lokale- og Anlægsfonden har deltaget i udviklingen af projektet "Lys og Liv i Søndermarken" og støtter det med en bevilling på 3 mio. kr. Projektet er udviklet i samarbejde med Skov- og Ejendomsstyrelsen og Frederiksberg Kommune. Nordea-fonden har støttet projektet økonomisk.
Projektet er en del af et større projekt, der udover ny bevægelse også genskaber en række kulturhistoriske dele af Søndermarken og introducerer formidling af parkens oplevelsesmuligheder via mobiltelefoner. I alt et projekt til 30 mio. kr. Heraf går 13,5 mio. kr. til projektet med lysløjpe og aktivitetspladser.

- PO

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Hele formålet med affaldstilsynet er nemlig gået tabt i embedsværkets opbygning af bureaukrati og administration

Asbest på installationslærlinges skema

Asbest på installationslærlinges skema

Teknikerlærlinge skal obligatorisk lære om asbest på uddannelsens grundforløb. Lærlingene skal kunne vurdere, om de selv må udføre en opgave, eller om den skal håndteres af en asbestautoriseret virksomhed