UgensErhverv.dk
Nyt Campusområde i Nykøbing Falster

Nyt Campusområde i Nykøbing Falster

Fremtidssikrer og styrker byens centrale placering, når Femern forbindelsen er færdig.

19-11-2010

JUUL | FROST Arkitekter har udarbejdet en campusstrategi for Campus Bispegade i Nykøbing Falster. Campusstrategien og den tilhørende lokalplan udstikker rammerne for, hvordan området kan udvikles til et fremtidssikret læringsmiljø, der både tiltrækker studerende og bliver en integreret del af kulturlivet i Nykøbing Falster.

Campus Bispegade forventes at få styrket sin rolle, når Femern-forbindelsen er etableret.

Campus Bispegade huser University College Sjælland (UCSJ), VUC Storstrøm og Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster (CELF). Målet med campustraegien er at udvikle et campusområde, hvor bymæssige, fysiske/funktionelle, sociale og læringsmæssige behov spiller sammen i et moderne og fremtidssikret miljø.

Byen i midten
Med udgangspunkt i en kortlægning af omgivelserne optimerer strategien Campus Bispegades samspil med selve Nykøbing Falster by.

Der etableres en række byrum af rekreativ og urban karakter, der understøtter områdets sociale og læringsmæssige funktioner. Nybyggeriet udstyres med åbne, udadvendte underetager, der sikrer et levende sammenspil mellem områdets ude- og indendørsarealer.

De enkelte bygninger udstyres med forskellige funktioner, hvilket medfører, at der skabes byliv på campusområdet.

- Campusstrategien kan ses som et proaktivt tiltag fra uddannelsesinstitutionerne og Guldborgsund Kommune om at imødekomme den centrale placering på Danmarkskortet, som Nykøbing Falster indtager, når Femern-forbindelsen er etableret, fortæller Flemming Frost, JUUL | FROST Arkitekter.

For studerende og borgere
- Vores helheds¬orienterede tilgang til campusudvikling rækker ud over selve campusområdet og bidrager til hele lokalområdet. Til gavn for de studerende, ansatte og byens borgere.

- Med campusstrategien har vi fået et flot og visionært fælles grundlag for videreudviklingen af vores campus her i Nykøbing Falster. Det er både uddannelsesinstitutionerne i campus og kommunen glade for. Vi er alle meget optaget af at gøre Campus til det mest spændende lærings- og studiested i denne del af Danmark og Femern Bælt-regionen, udtaler Borgmester John Brædder fra Guldborgsund Kommune.

Campusstrategien er grundlag for områdets lokalplan, der er under udarbejdelse i Guldborgsund Kommune. Det nye campus-areal bliver på 26.773 m².

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!