UgensErhverv.dk

Solenergi med signalværdi

Ekspressivt solcelleanlæg er udstillingsvindue for forsyningsvirksomhed.

08-02-2005

Ekspressivt solcelleanlæg er udstillingsvindue for forsyningsvirksomhed

Af Niels Nielsen

Hovedfacaden af det nye domicil til Københavns Energi i Ørestad er et eksempel på en ekspressiv integration af et solcelleanlæg i en bygnings arkitektoniske udtryk. Anlægget opfylder flere funktioner end kun at levere strøm. Ikke mindst som udstillingsvindue for forsyningsvirksomhedens produkter og miljøbevidste profil.

En show-case
Placeringen af solcelleanlægget på hovedfacaden af det nye domicil til Københavns Energi er ikke den mest optimale, når det gælder om at levere mest mulig strøm. Facaden er orienteret stik vest, og de vandrette glaslameller med solceller ligger store dele af dagen i skygge bag de kraftige søjler, der markerer husets loggiafront mod ankomsten.

- Solcelleanlægget er i høj grad en show-case, hvor vi kan vise vores kunder, hvordan solceller kan integreres i en bygnings arkitektur og for eksempel fungere som en solafskærmning, der samtidig producerer elektricitet, fortæller Thomas Brændgaard, der er solcelleansvarlig i Københavns Energis elsektion, KE Marked, og har projekteret solcelleanlægget på det nye hovedsæde.

- Fra et overordnet synspunkt er placeringen ud mod Metro-banen desuden optimal i forhold til at eksponere virksomheden som ’et grønt selskab’ overfor omverdenen.

Solcelleanlægget bliver dog ikke uden en vis effekt og forventes at kunne levere strøm, som svarer til forbruget fra otte københavnske husstande. Strømmen anvendes i domicilet, og i foyeren vil der blive monteret et elektronisk display, der viser mængden af strøm, som anlægget løbende producerer.

Poly-krystallinsk
Solcellerne er udformet som kvadratiske felter på ti gange ti centimeter af silicium – et såkaldt poly-krystallinsk materiale fremstillet af strandsand med en tykkelse på en tidendedel millimeter.

Materialet forvandler solens stråler til en elektrisk strøm og er fastgjort på vandrette lameller af jernfrit glas med et stykke plastik på ydersiden. Lamellerne fastholdes i en vinkel på 20 grader med galvaniserede stålbeslag foran bygningens glasfacade.

Facaden er opdelt i otte felter, og indenfor hvert felt sidder fem paneler med solceller, som strækker sig fra første sal og op til bygningens øverste etage.

- Det er kun tre af de fem paneler i hvert felt, der er udstyret med solceller. De to andre er rene silketryk med en solafskærmende funktion, forklarer Thomas Brændgaard.
- Felterne ligger simpelthen for lang tid i skygge gennem dagen til at ville have nogen effekt. Derfor er glasset ud for solcellerne også silketrykt for at give et ensartet udtryk, når lamellerne betragtes indefra.

Hver lamel med solceller er sluttet til en koblingsboks, der er integreret i de bærende beslag. Koblingsboksene er videre forbundet til en vekselrater, som omdanner jævnstrømmen til 230 volt vekselstrøm.

Læs mere om Københavns Energi´s nye domicil i seneste udgave af Fagbladet Byggeri nr.1 2005.


Det er kun de tre yderste(venstre på billedet) paneler i hvert felt mellem hovedfacadens søjler, hvor glaslamellerne er belagt med solceller. – Foto: Tom Bartho.


Mønsteret på glaslamellerne er en kombination af både silketryk og solceller for at opnå et ensartet udtryk mellem områder med - og uden solceller. – Foto: Tom Bartho.

Brochurer

  • Thy Trapper

    Thy Trapper

    100 % dansk produceret trapper

  • BG Byggros

    BG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade, der isolerer og fugtregulerer boligen

  • Greditec

    Greditec

    Murflex - ventiler i rustfrit stål

  • Kingo

    Kingo

    Miljørigtig nedbrydning

  • Ecophon

    Ecophon

    Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger

  • Phønix Tag

    Phønix Tag

    Med mere end 100 års erfaring ved vi det meste om tagpap

  • DAFA

    DAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • Ikast Design Doors

    Ikast Design Doors

    Individuel design og høj kvalitet til indvendige døre – dansk producerede

  • Riwal

    Riwal

    Vi hjælper dig sikkert i højden!

  • Plastmo

    Plastmo

    Vejledning i valg af tag

Kattegatforbindelsen fra utopi til realistisk mulighed

Kattegatforbindelsen fra utopi til realistisk mulighed

Også den nuværende regeringen vil undersøge mulighederne for en fast forbindelse over Kattegat

Kom helt tæt på restaureringen af Dybbøl Mølle

Kom helt tæt på restaureringen af Dybbøl Mølle

Nu er der en unik mulighed for at komme ind i møllebyggerens hule, inden møllevingerne skal monteres på Dybbøl Mølle

Hør mere om de nominerede til arkitekturprisen Årets Arne

Hør mere om de nominerede til arkitekturprisen Årets Arne

Arkitektforeningen København inviterer d. 22. januar til fejring og kritik af de nominerede værker til Årets Arne 2020

Nuuks Plads bliver nyt samlingspunkt

Nuuks Plads bliver nyt samlingspunkt

Lokal forankring og plads til fællesskaber er nøgleordene i den nye vision for Nuuks Plads, som projektudviklingsselskabet bag netop har præsenteret