UgensErhverv.dk

Stor vækst i uddannelsesaftaler

Samtidigt er der for første gang i flere år et svagt fald i antallet af skolepraktikelever.

07-02-2005

Den negative spiral med færre uddannelsesaftaler og flere og flere skolepraktikpladser er brudt for bygge og anlæg. Tallet for 2004 viser, at der blev indgået 859 flere uddannelsesaftaler inden for byggeri og anlæg end i 2003. Og der er for første gang i flere år sket et fald i antallet af skolepraktikelever på ca. 1 pct.
Det får Dansk Byggeri til at vejre morgenluft for erhvervets uddannelsessituation.

- Vi forventer, at de signaler, der er sendt til virksomhederne om at være med til at løse problemerne omkring skolepraktikken, betyder, at der i 2005 vil kunne skabes yderligere 450 uddannelsesaftaler, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri, og konstaterer, at bygge- og anlægsområdet fortsat er det brancheområde, der uddanner den største andel af lærlingene. Næsten hver fjerde unge, der vælger en erhvervsuddannelse, tager den inden for bygge- og anlæg.

Dansk Byggeri har været blandt dem, der skarpest har talt for at begrænse antallet af skolepraktikpladser og i stedet arbejde for et øget antal praktikpladser i virksomhederne. Organisationen har derfor talrige gange opfordret virksomhederne til at tage flere lærlinge. En opfordring, der tilsyneladende har båret frugt, men i enkelte steder halter det.

- Derfor ærgrer det, når vi hører, at branchen ikke gør noget. Inden for tømrerfaget, der beskæftiger 25.000 faglærte, er der i øjeblikket 6.000 unge i gang med en uddannelse. Det vil sige, at næsten hver fjerde beskæftigede er en lærling. Af de 6.000 lærlinge er 1.000 skolepraktikelever, og det er mange, siger Jesper Juul Sørensen og understreger, at hvis erhvervsuddannelserne fortsat skal fastholde sit renomme som en god vej til beskæftigelse kræver det løbende fokus på, at kvaliteten opretholdes i uddannelserne, og at der oprettes et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040