UgensErhverv.dk

Energimærket skal ind i varmen

Energimærker for store bygninger kan være yderst værdifuldt, mener Energiforum Danmark

03-11-2010

Energimærket for bygninger har ofte været skældt ud fra forskellige kanter, og netop i denne uge er en ny bekendtgørelse med en række ændringer sendt i offentlig høring. Og nu skal energimærket ind i varmen og for alvor tages i brug, hvis det står til netværket Energiforum Danmark, der netop har gennemgået 7.500 energimærker for store bygninger for at finde frem til den reelle værdi af mærkerne.

Formand for netværket Mads Bo Bojesen, der til daglig er projektchef i Gribskov Kommune, siger:

- Vi er mange, der i dagligdagen kan have stor gavn af energimærket. For selv om mærkerne ikke altid rammer plet, får vi langt mere ud af at bruge dem aktivt end at lade dem ligge i skuffen. Vi har derfor nu i Energiforum Danmark kigget helt konkret på, hvilke anbefalinger der er i energimærkerne, og resultatet er klart: mærkerne indeholder god og vigtig information i form af mange gode, rentable energispareforslag.

Energiforum Danmark er et professionelt netværk for mennesker, der arbejder med energi og energibesparelser. Målet for netværket er at dele sin viden og sine erfaringer og dermed bidrage til debatten om energibesparelser i Danmark. Netværket har altså ikke noget kommercielt sigte med at tale positivt for at bruge energimærket.


”fortsætter…”




Energiforum Danmarks gennemgang af 7.500 energimærker i skoler, daginstitutioner, etageboliger og kontor/handel har resulteret i en Top Ti over forslag til besparelser i energimærkerne.

- Vores Top Ti viser, at der stadig er størst energibesparelser at hente på efterisolering, men samtidig at der typisk er den bedste rentabilitet ved at forbedre de tekniske installationer. Desuden viser den, at der er store forskelle på bygningstyper.
I f.eks. skoler og kontorer er der store besparelser på at installere mere energirigtig belysning, mens dette ikke er et væsentligt spareområde i etageboliger, forklarer Mads Bo Bojesen.

Ud over Top Ti over besparelsesforslag har Energiforum Danmark også udarbejdet en række cases, hvor kommuner og Slots- og Ejendomsstyrelsen fortæller om deres succes med at bruge energimærket til at opnå energibesparelser.

- Der kommer nok aldrig den dag, hvor alle vil være 100 procent tilfredse med energimærket. Dertil er bygningsejerne og bygningernes energistandard for forskellige. Men det ændrer ikke ved, at der ligger en guldgrube af information for ejerne af de store bygninger ved at bruge energimærkerne aktivt., mener Mads Bo Bojesen.

Energiforum Danmark holder i november en række temadage om konklusionerne og har udgivet et hæfte med titlen ”Energimærkning – en guldgrube af information”. Det er udarbejdet med støtte fra Energistyrelsens informationspulje i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og Energitjenesten.

tøtte

Se mere om temadagene her…



Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej