Bæredygtigt betonbyggeri rykker nærmere
02-11-2010
Fremtiden for dansk betonbyggeri rykkede et stort skridt nærmere, da op mod 30 forskere, produktdesignere, ideudviklere og iværksættere forleden mødtes på betonelementfabrikken Ambercon ved Aalborg for at sætte turbo på udviklingen af Danmarks - og verdens - første højisolerede betonelementer i højstyrkebeton.
Paraplyen disse forskellige mennesker mødtes under er det fælles udviklingsprojekt Connovate, der netop via et tilskud fra højteknologifonden på ikke mindre end 15 millioner kr. nu for alvor er i stand til at sætte skub i et projekt, der gennem de senere par år er blevet udviklet hos forskningsafdelinger på bl.a. DTU, elementproducenten Ambercon, HPC producenten Contec og arkitektvirksomheden Arkitema.
Kreativ Leder for projektet hos Arkitema, Karsten Bro forklarer:
- Det har været en utrolig interessant proces med så mange dygtige mennesker, der alle har arbejdet mod ét fælles mål. Gennem innovationsprocessen er det lykkedes os at udvikle et stærkt betonelement, der uden kuldebroer kan overholde energiklasse 1 med en tykkelse på kun 25 cm mod 50-60 cm for traditionelle ydermurselementer
Gevinsten med hensyn til vægt og håndtering - og dermed energiforbrug - er åbenlys. Desuden betyder den reducerede tykkelse populært sagt, at man i en traditionel lejlighed, hvor man altid arbejder med brutto-arealer, får et ekstra børneværelse foræret i forhold til det konventionelle elementbyggeri.
”fortsætter…”
Til workshoppen forleden kunne alle se hvordan selve elementerne til systemet bliver støbt og på den måde få en konkret forståelse af produktionsprocessen.
Samtidig havde workshoppen til formål at samle al viden, der kan være med til at fremtidssikre det nye betonsystem. Workshoppen var den første i en serie, der i løbet af de næste 3 års tid skal bringe Connovates bud på fremtidens betonbyggeri ud i virkeligheden. Prøvebyggerier er allerede under planlægning forskellige steder i landet.
Henrik Stang, Professor og konstitueret Institut Direktør ved DTU Byg fortæller:
- For os på DTU Byg er dette projekt utrolig interessant at arbejde med. Projektet er i en klasse for sig, primært pga. den holistiske tilgang til opgaven. I dette projekt får vi på DTU Byg muligheden for at arbejde med samtidig optimering af materialesammensætning, bæreevne og isoleringsevne, mens vi via projektparterne får mulighed for at inkludere en lang række andre egenskaber i optimeringen.
Mulighederne og udfordringerne i denne holistiske tilgang blev til fulde demonstreret ved den netop afholdte workshop, vi kan ikke vente med at komme i gang, fremhæver Henrik Stang.
En tredie aktør i Connovate samarbejdet er elementproducenten Ambercon. Direktør Torben Enggaard:
- Som producent kan vanens magt i svære tider være den klare årsag til at man ikke allokerer kræfter nok til at tænke anderledes og langsigtet – med Connovate skaber vi fremtidens byggeelementer og fordelene er overvældende i samtlige værdikæder – både hos os som producent og helt frem til slutbrugeren. Vi producerer allerede nu fuldskala byggeri i Connovate-regi og det tegner meget lovende for fremtiden. Så lovende at vi om ca. 4 måneder kan fremvise ikke mindre end tre referencer, hvoraf den ene er at finde i Sydafrika.
Fakta betonelementerne
• Meget højt isoleringsniveau i forhold til vægtykkelse
• Ingen kuldebroer
• Ikke organiske materialer
• Præfabrikation i et modulært design
• Rationel produktion og montage
• Konkurrencedygtige priser
• Reducerede transportomkostninger
• Minimeret materialeforbrug
• Lavt CO2 forbrug ved produktion og transport
• Brug af affaldsprodukter i produktion (flyveaske og glas fibre)
• Lukket overfladestruktur (god patinering/ældning)
• Æstetisk design
tøtte
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Læs september 2026 udgaven her
Når toppen skal nåes
Dansk importør af Bobcat
Tysk kvalitets siden 1860!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
Kunstig intelligens giver et hav af muligheder for at effektivisere og finde bedre løsninger på velkendte problemer. Det mener grundlægger og direktør af AI-platformen Meritur, Laust Kreiberg Fricke