UgensErhverv.dk
Konstruktørpris til enmandshærJens Staunsager Larsen (th) sammen med Konstruktør

Konstruktørpris til enmandshær

Jens Staunsager Larsen får Konstruktørprisen 2010 for livslang indsats

02-11-2010

Bygningskonstruktør Jens Staunsager Larsen modtog på Konstruktørdagen i Horsens forleden årets konstruktørpris 2010. Han fik prisen for den helt særlige, livslange indsats, han har ydet for at skaffe bygningskonstruktørerne ordentlige arbejdsvilkår, og for at sikre kvalitet i uddannelsen til bygningskonstruktør.

Det er umuligt at sige Jens Staunsager Larsen uden også at sige Konstruktørforeningen. Jens var den ene af tre studerende, der stiftede Konstruktørforeningen den 8. oktober 1966. Efter i en periode at have arbejdet som bygningskonstruktør, blev han i 1980 ansat som forretningsfører i Konstruktørforeningen. En stilling han varetog indtil i sommers, hvor han gik på pension. I en lang periode var han en regulær enmandshær i kampen for at bedre bygningskonstruktørernes arbejdsvilkår og uddannelse, men han tog sig også tid til at opbygge Konstruktørforeningens sekretariat.

Jens Staunsager Larsen er kendt som en durkdreven og listig forhandler og en klog og visionær økonomiansvarlig.

En af hans største succeser var i 1984, hvor Konstruktørforeningen fik gennemtrumfet en stillingsvurdering, der dokumenterede, at lønnen til konstruktører i det offentlige var alt for lav. Finansministeriet ville dog ikke give konstruktørerne mere i løn, og 29 statsansatte gik i konflikt i 11 måneder. Konflikten blev afsluttet i Forligsinstitutionen i marts 1985, hvor Finansministeriet indvilligede i at følge resultatet af stillingsvurderingen.

Samtidig har Jens Staunsager Larsen siden han studerede til bygningskonstruktør været Konstruktøruddannelsens evige forkæmper og sekundant.

Prisen blev overrakt af konstruktørforeningens formand Gert Johansen.

Han sagde ved overrækkelsen:
- Der er ingen, der har betydet så meget for bygningskonstruktørerne, som du har, så jeg har glædet mig meget til at give dig denne pris.

Konstruktørforeningen uddeler hvert andet år Konstruktørprisen på den landsdækkende Konstruktørdag. Prisen gives til en person, en virksomhed eller et byggeprojekt for at have betydet noget ekstraordinært for bygningskonstruktørerne eller for byggeriet.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Debat: AI-potentialet er stort for dem, der tør

Debat: AI-potentialet er stort for dem, der tør

Kunstig intelligens giver et hav af muligheder for at effektivisere og finde bedre løsninger på velkendte problemer. Det mener grundlægger og direktør af AI-platformen Meritur, Laust Kreiberg Fricke