UgensErhverv.dk
Masterpieces - EXPO 2010 og Den Blå Planet

Masterpieces - EXPO 2010 og Den Blå Planet

Hør to spændende foredrag om nogle af nutidens største og mest komplekse projekter.

01-11-2010

Den Lille Havfrue vender snart hjem til Langelinie efter sit livs rejse til Shanghai. På Byggecentrums julemøde får du i år en unik mulighed for at høre alt om Den Danske Pavillon, som er blevet besøgt af over 5 mio. mennesker. Vi løfter desuden sløret for Den Blå Planet, et spændende og komplekst projekt.

EXPO 2010 Den Danske Pavillon
I foråret tog Den Lille Havfrue på sit livs rejse fra Langelinie til Shanghai for at være vartegn for Den Danske Pavillon på EXPO 2010. Pavillonen illustrerer dansk byliv med bycykler og havnebassin og snor sig som en dobbelt spiral, hvor en kombineret fodgænger- og cykelsti fører dig fra jorden gennem to kurver op i en højde af 12 meter og ned igen.

Partner i BIG og projektleder Finn Nørkjær har fulgt projektet fra første pennestrøg, og på mødet vil han indvie dig i det spektakulære projekt - lige fra idé til færdig pavillon. Du får også et indblik i, hvilke særlige og uforudsigelige udfordringer, man kan møde, når værtslandet hedder Kina.

Den Blå Planet
I 2013 åbner det nye Danmarks Akvarium, Den Blå Planet, som bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium - og et nyt vartegn for København. Arkitekturen er inspireret af naturen, og bygningen er således udformet som en hvirvelstrøm, der suger den besøgende ned i dybet, så fiskene opleves i deres rette element.

3XNs grundlægger og kreative chef Kim Herforth Nielsen løfter sløret for det komplekse projekt, fra de første ideer og skitser frem til nu, hvor byggeriet netop er gået i gang for enden af Amager Strand.

Tid og sted
Den 1. december 2010 kl. 13 - 15.30 i Ballerup

Pris
Kr. 500 ekskl. moms

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej