24 pct. flere praktikpladser i byggeriet i årets første otte måneder i forhold til samme periode sidste år
01-11-2010
Antallet af praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen er steget markant. I årets første otte måneder er der indgået 2.318 praktikaftaler, og det er en stigning på 698 i forhold til samme periode sidste år.
- Det er meget positivt, at praktikpladskurven er vendt, så der igen bliver indgået flere aftaler. Det stigende antal uddannelsesaftaler kommer både de unge, virksomhederne og branchen til gode, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.
De erhvervsuddannede udgør 60 pct. af bygge- og anlægsbranchens arbejdskraft og er centrale for branchens fremtid. Da Danmark i forvejen står til at miste 20.000 medarbejdere med en byggefaglig uddannelse frem mod 2020, er stigningen i indgåede uddannelsesaftaler yderst velkommen.
Louise Pihl vurderer, at væksten i antallet af praktikpladser skyldes en kombination af præmieringsordningen og, at mange lærlinge fra det store optag i 2006 er nu blevet udlært.
”fortsætter…”
- Det eneste minus ved det stigende antal uddannelsesaftaler er, at hver femte aftale kun er en kort uddannelsesaftale. Det vil sige, at lærlingen typisk kun har kontrakt i 7-10 måneder. Det er alt for kort tid, og giver risiko for, at lærlingene efter endt aftale igen ender i praktikpladskøen, siger Louise Pihl.
Regeringen har fremlagt et forslag om at ændre den eksisterende praktikpladspræmie, så virksomheder i stedet for at kunne få en præmie på 50.000 kr. for en uddannelsesaftale på 7 måneder fremover vil kunne få en præmie på 70.000 kr. for en uddannelsesaftale på 15 måneder. Men ifølge Louise Pihl er præmieperioden stadig ikke lang nok til at løse problemet med at få virksomhederne til at indgå fulde uddannelsesaftaler, der fører til svendebrev.
- Regeringens forslag vil formodentlig betyde, at vi også i 2011 vil se en vækst i antallet af uddannelsesaftaler. Selv om regeringen med omlægningen sætter fokus på, at aftalerne skal være længere, så løser de ikke det fundamentale problem i præmieringsordningen. Korte aftaler, hvad enten de er på 7 måneder eller 15 måneder præmieres alt for højt i forhold til ordinære uddannelsesaftaler. Vi havde hellere set at den fulde præmie først var udbetalt efter 2 år, siger Louise Pihl.
Det er især tømrerne og murerne, der har oplevet en stigning i antallet af uddannelsesaftaler.
For murernes vedkommende er der i slutningen af august 2010 indgået 500 aftaler, hvilket er 150 flere end sidste år. For tømrerne er der i årets første otte måneder indgået 1718 uddannelsesaftaler, hvilket er 453 flere aftaler end i den tilsvarende periode i 2009.
Fakta om præmieringsordningen:
Eksisterende ordning - max præmie 50.000 kr.:
6.000 kr. hver måned i prøvetiden - dvs. i alt 18.000 kr.
Desuden: 16.000 kr. efter 4 mdr., 16.000 kr. efter 7 mdr.
Regeringens forslag til ny ordning - max præmie 70.000 kr.:
6.000 kr. hver måned i prøvetiden - dvs. i alt 18.000 kr.
Desuden: 13.000 kr. efter 6 mdr., 13.000 kr. efter 9 mdr., 13.000 kr. efter 12 mdr., 13.000 kr. efter 15 mdr.
tøtte
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Online leasing af varebiler med ét klik.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
Kunstig intelligens giver et hav af muligheder for at effektivisere og finde bedre løsninger på velkendte problemer. Det mener grundlægger og direktør af AI-platformen Meritur, Laust Kreiberg Fricke