Pressemeddelelse 18. oktober 2010
18-10-2010
UFEMAT, Sammenslutningen af de nationale, europæiske foreninger af tømmerhandlere og byggemarkeder samt byggematerialeproducenter (the European Association of National Builder´s Merchants Associations and Manufacturers), har tildelt EU-Kommissær Connie Hedegaard “The European Building Materials Award”. Den nyindstiftede pris gives til en person eller en organisation, som har skabt merværdi for byggeindustrien og er udvalgt blandt indstillinger fra UFEMATs 16 nationale medlemsforeninger.
Connie Hedegaard blev valgt på baggrund af hendes opbakning til bæredygtige løsninger og tiltag fra leverandører og forhandlere samt hendes indsats som Klima- og Energiminister i forbindelse med COP 15 i København, ligesom hendes ihærdige arbejde som EU-Kommisær for at opnå en bindende, global klimaaftale i 2010 fremhæves.
Trælasthandlerunionen (TUN) er medlem af UFEMAT og havde til den nyligt afholdte 52. UFEMAT kongres i Venedig indstillet Connie Hedegaard til at modtage prisen. Det var derfor en glad adm. direktør for TUN, Palle Thomsen, der kunne overbringe den gode nyhed til Connie Hedegaard.
EU-Kommissærens program var forståeligt nok for stramt til, at hun med få dages varsel kunne deltage i prisoverrækkelsen, der foregik den 8. oktober ved en gallamiddag i Guggenheim Museet i Venedig. Palle Thomsen overbragte derfor en hilsen fra Connie Hedegaard ved gallamiddagen, hvori hun skriver, at hun både er glad og beæret over at være den første til at modtage UFEMAT prisen, og at hun ville have elsket at være til stede ved prisoverrækkelsen.
I sin hilsen udtrykker Connie Hedegaard også, at hun føler prisen er en bekræftelse på, at vi sammen kan gøre mere for at sikre, at det 21. århundrede bliver karakteriseret ved renere og grønnere vækst og mere intelligent brug af vore fælles ressourcer. Større energieffektivitet i byggeriet er godt for klimaet, og hvis det tackles på en intelligent måde, siger Connie Hedegaard i sin hilsen, kan det give tømmerhandlerne og byggemateriale-producenterne et godt fodfæste på det globale marked, hvor efterspørgslen efter energieffektive løsninger vil fortsætte med at stige i årtier frem.
TUN er vært for den 53. UFEMAT Kongres, der afholdes 15. - 17. september 2011 i København.
Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, TUN, tlf. 45 80 78 77, e-mail: pt@tun.dk
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Dansk importør af Bobcat
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Når toppen skal nåes
Lad os gøre det sammen
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
Kunstig intelligens giver et hav af muligheder for at effektivisere og finde bedre løsninger på velkendte problemer. Det mener grundlægger og direktør af AI-platformen Meritur, Laust Kreiberg Fricke