Et nyt videncenter skal fremme digitalisering og øge produktiviteten i byggeriet
14-10-2010
Huse bygges ikke af mursten alene. Byggerier opføres på kreativitet og viden, hvilket konkret udmønter sig ved kolossale mængder data, tegninger og specifikationer, som byggesagen igennem udveksles og behandles af de mange forskellige parter, der medvirker.
At effektivisere disse informationsstrømme er nøglen til at forbedre byggeriets produktivitet. Midlet hertil er fælles standarder og nye digitale værktøjer. Og den udvikling får i de kommende år et markant skub med etableringen af et nyt videncenter, der skal fremme digitalisering og øget produktivitet i dansk byggeri.
Opgaven med at etablere og drive det nye videncenter er lagt i hænderne på et partnerskab under ledelse af foreningen bips. Som det eneste forum, der forener alle led i byggeriets værdikæde, har bips i forvejen en nøglerolle med at skabe fælles standarder, som tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
”fortsætter…”
I det kommende videncenter vil bips samarbejde med byggeriets organisationer, Dansk Standard, Rudersdal kommune, DTU Byg samt HiH-Århus Universitet. Gennem disse partnere vil Videncenteret opbygge netværk ind i de respektive baglande, sådan at byggesektorens virksomheder og uddannelser, kommuner, regioner og offentlige bygherrer alle inviteres med i den proces, som nu sættes i gang.
- Netop denne brede, inkluderende netværksmodel udtrykker grundtanken bag det kommende videncenter, fremhæver sekretariatsleder i bips, Gunnar Friborg.
- Vi vil gennem omhyggelig analyse udvælge de indsatsområder, hvor standardisering vil skabe allermest værdi. Men det er byggeriets, bygherrernes og driftsherrernes behov, der bliver retningsgivende for videncenterets aktiviteter. Derfor er det en stor gevinst for det kommende videncenter, at vi har hele værdikæden med. Og vi vil arbejde for at inddrage alle parter, som ønsker at bidrage til den proces, siger Gunnar Friborg.
Han glæder sig samtidig over, at Realdania har valgt at være med til at etablere grundlaget for det kommende videncenter.
Hos Realdania ser projektleder Lennie Clausen det som en naturlig videreførelse af fondens engagement i Det Digitale Byggeri:
- Vi glæder os over, at de senere års mange tiltag for at digitalisere og øge byggeriets produktivitet med det nye videncenter kan blive fulgt til dørs med en kraftfuld satsning, som sikrer de investereringer, der allerede er gjort – og som samtidig inddrager byggesektoren bredt i en koordineret udvikling i de kommende år, siger Lennie Clausen.
Han understreger, at Realdanias bevilling på 7 mio. kr er øremærket afprøvning af de digitale standarder og værktøjer, der udvikles:
- Det er vigtigt at digitaliseringen kommer ud på byggepladsen og ind i byggeriets hverdag. Derfor lægger vi stor vægt på, at der sker en grundig test og evaluering af de nye værktøjer og metoder – ikke bare for at sikre, at de virker og giver de forventede fordele, men nok så vigtigt for at sikre, at byggesektorens virksomheder tager ejerskab over de nye løsninger og arbejder aktivt for at indarbejde dem i deres hverdag, fremhæver Lennie Clausen.
tøtte
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs september 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Online leasing af varebiler med ét klik.
Lad os gøre det sammen
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
Kunstig intelligens giver et hav af muligheder for at effektivisere og finde bedre løsninger på velkendte problemer. Det mener grundlægger og direktør af AI-platformen Meritur, Laust Kreiberg Fricke