UgensErhverv.dk

Bøvlede udliciterings-regler

Nye udbudsmodeller trænger sig på, mener byggemagasinet Byg Tek

01-10-2010

- Udover hele den ideologiske diskussion omkring udlicitering, så støder både udbyderne og de bydende på en mur af regler og direktiver, som for de uøvede gør det vanskeligt blot at håndtere et udbud eller et tilbud på forsvarlig vis.

Så selvom der er milliard-gevinster at hente, hvis kommunerne, regionerne og staten i højere grad end i dag konkurrenceudsætter de offentlige opgaver og lader private virksomheder tage over, så er gevinsterne tilsyneladende meget sværere at hente hjem, end man måske lige går og tror.

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup i den nye udgave af byggemagasinet Byg Tek, som netop er kommet på gaden.


”fortsætter…”



Chefredaktøren understreger, at også når det gælder udlicitering er viden magt.

- Det betyder, at hvis man vil deltage i kampen om opgaverne eller få del i effektivitetsgevinsterne ved at udbyde opgaver, så må man ind i kampen og sætte sig ind i reglerne. Problemet er blot, at for udbyderen vil nogle opgaver være så kostbare at udarbejde udbudsmateriale til, at det reelt ikke vil kunne betale sig at udbyde opgaven. Prisen på selve udbudsprocessen overstiger langt den gevinst der kan hentes hjem ved at lade andre løse den givne opgave.

For de bydende er den barske virkelighed, at det kun er enkelte af de bydende, som får opgaven overdraget. Alle de andre bydende har udarbejdet tilbud til ingen verdens nytte og må selv udrede udgifterne.

Så måske er udlicitering i den form vi kender i dag ved at blive for bøvlet? Måske skal man så småt til at finde andre og mere effektive samarbejdsformer mellem det offentlige og den private sektor for at løfte de fælles samfundsopgaver bedst og billigst.

Udgangspunktet for at finde nye løsninger er en øget og konstruktiv dialog som kan være med til at fjerne den berøringsangst som stadig er en barriere mellem det offentlige og den private sektor, understreger Byg Tek på lederplads.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

- Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

- Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere