Erik Møller Arkitekter vinder endnu en stor opgave i Norge. Denne gang en ny skole i Sarpsborg
30-09-2010
Erik Møller Arkitekter (EMA) har vundet en konkurrence om byggeri af ny skole i den norske by Sarpsborg. Juryen bag konkurrencen fremhæver i sin begrundelse, at EMA&s forslag er et modigt og nytænkende koncept, der henviser til en tydelig pædagogisk vision. Juryen lægger desuden vægt på, at løsningen muliggør en fleksibel organisation af undervisningen og elevernes læring.
Hermed får tegnestuen, der også står bag det internationalt stærkt roste Halden Fengsel i Østfold, yderligere fodfæste i Norge.
- Vi satser i øjeblikket stærkt i hele Norden og er selvfølgelig rigtig glade for, at vi allerede nu kan se, at vores strategi bærer frugt, og at det også er lykkedes os at oversætte vores erfaringer inden for skolebyggeri til en norsk sammenhæng, udtaler Rikke Hansen, partner og arkitekt hos Erik Møller Arkitekter.
Fastholder klasseværelset
Den nye skole i Sarpsborg skal rumme ca. 650 elever fordelt på syv klassetrin samt børnehaveklasse og SFO. Skolen er skaleret ned i fem mindre afdelinger, som er forbundet med hinanden via ’kulturarenaen’, der er et indendørs, centralt placeret torv. Konkurrenceforslaget bygger på et koncept, der kombinerer elementer fra det traditionelle skolebyggeri med elementer, der udfordrer og underbygger nye lærings- og undervisningsformer:
- Det særlige i dette koncept er, at vi bevidst har satset på at kombinere traditionelle strukturer med strukturer, der understøtter nye læringsformer og -behov. Således har vi f.eks. fastholdt klasseværelserne som grundelementer i de enkelte afdelinger, da ’klassen’ stadig er den bærende sociale enhed i elevernes dagligdag. Det nye er, at klasseværelserne har fået karakter af mindre mødelokaler, i hvilke der kan gives kollektive beskeder og orienteringer forud for gruppearbejde og projektorienteret undervisning, som primært foregår i de åbne og uformelle rum uden for klassen.
- Denne løsning prioriterer de åbne fællesarealer, der både horisontalt og vertikalt er udformet som forskudte planer og amfier, så de bryder afdelingerne op i mindre, uformelle rum, hvor eleverne efter behov kan finde plads til både fordybelse, gruppe- og projektarbejde, forklarer Rikke Hansen.
Både traditionelle og nye læringsmiljøer
Med andre ord skaber kombinationen af traditionelle og nye læringsidealer et læringsmiljø, hvor hver enkelt elev dels kan finde tryghed gennem et tilhørsforhold til en mindre enhed, klassen og klasselokalet, og dels kan føle sig som en del af et større fællesskab, der understøtter de kreative arbejdsprocesser og mulighederne for gensidig inspiration og læring på tværs af både fag og alderstrin.
Forslaget er udarbejdet sammen med Plus Arkitektur, Sarpsborg og GHB Landskab, København.
-los
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse
I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt
Hele formålet med affaldstilsynet er nemlig gået tabt i embedsværkets opbygning af bureaukrati og administration
Teknikerlærlinge skal obligatorisk lære om asbest på uddannelsens grundforløb. Lærlingene skal kunne vurdere, om de selv må udføre en opgave, eller om den skal håndteres af en asbestautoriseret virksomhed