UgensErhverv.dk
40 pavilloner er skole i tre årDe 40 pavilloner er godt placeret i forhold til de

40 pavilloner er skole i tre år

Gladsaxe Kommune samler mellemtrinselever fra to skoler i 40 nye pavilloner. Løsningen roses af både kommune, lærerne og eleverne

29-09-2010

Gladsaxe kommune bygger en helt ny tresporet skole i Bagsværd som erstatning for Bagsværd- og Søndergård Skole. Den nye skole skal bygges på grunden hvor Søndergård Skole ligger.

I byggeperioden blev det derfor besluttet at opstille et antal pavilloner på Bagsværd Skole, der tilsammen giver 12 klasser og et fælleslokale, og at flytte alle elever fra mellemtrinnet ind i dem i en treårig periode.

I dag står 40 nye pavilloner stablet i to etager i fire klynger på Bagsværd Skole. Og alle er tilfredse med pavillon-løsningen - kommunen, konstruktøren, producenten, skole, forældre og børn.

- Så vidt jeg vurderer det, er de glade for resultatet på Bagsværd Skole. Og pavillon-løsningen fra CP er fleksibel, pæn og i en god kvalitet, siger sagsarkitekt Christian Rasmussen fra Gladsaxe Kommune.

Ville blive i pavillonerne
Skoleleder på Bagsværd skole, Susanne Reker, har fra begyndelsen været positiv omkring pavillon-løsningen, som også tidligere har været brugt med succes i kommunen.

- Efter en brand på Værebroskolen nogle år tilbage, blev undervisningen flyttet ud i pavilloner, og der var der børn, som efterfølgende spurgte, om ikke de kunne blive dér. Så jeg ved, at pavilloner kan være en rigtig god løsning, siger Susanne Reker der fremhæver, at lærere og elever pludselig har fået nogle meget store og luksuriøse lokaler, sammenlignet med dem de har i den mere end 100 år gamle hovedbygning.




Kort produktionstid
Produktionen af de mange pavilloner har fundet sted i store, tørre og opvarmede produktionshaller hos producenten CP ApS i Viby Sj. og deres produktionshaller ved Slangerup.

- Vi er i stand til i løbet af meget kort tid at serieproducere pavilloner, og så er vi ikke afhængige af vejret. Samtidig er det total set en mere miljøvenlig måde at bygge på, fordi vi kan optimere på materialer og derved minimere spild og affald. Endelig kan bygningen genbruges igen og igen, siger direktør Peter Rassing fra CP ApS.

Virksomheden, der har eksisteret i snart 25 år, har i årenes løb leveret præfabrikerede pavilloner til adskillige børneinstitutioner, døgninstitutioner under kriminalforsorgen, skoler, hospitaler, kontorer, kantiner m.v.

Fungerer godt
De 40 nye pavilloner på Bagsværd skole har nu været i brug i snart to måneder. Og mellemtrinet, som er de elever, der bruger pavillonerne, er glade for deres midlertidige skole.

- Overordnet må vi sige, at vi er meget tilfredse. Pavillonerne fungerer super godt, og den måde de er indplaceret i forhold til de eksisterende bygninger og grønne områder er rigtig godt, siger Susanne Reker.

-los

Brochurer

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Ineffektivt og bureaukratisk affaldstilsyn

Hele formålet med affaldstilsynet er nemlig gået tabt i embedsværkets opbygning af bureaukrati og administration

Asbest på installationslærlinges skema

Asbest på installationslærlinges skema

Teknikerlærlinge skal obligatorisk lære om asbest på uddannelsens grundforløb. Lærlingene skal kunne vurdere, om de selv må udføre en opgave, eller om den skal håndteres af en asbestautoriseret virksomhed