UgensErhverv.dk

Byggebranchen til messe

Fagfolk fra hele landet valfarter til Byggeri 2004 i Frederica.

18-02-2004

Fagfolk fra hele landet valfarter til Byggeri 2004 i Frederica.

Af Niels Nielsen

I dagene 24. til 28. februar vil 30.000 fagfolk fra hele byggebranchen samles til Byggeri 2004 i Fredericia Messecenter. Det var i hvert fald det antal, der besøgte byggemessen, da den blev afholdt senest for to år siden.

Det samme antal forventes i år, hvor der formentlig også vil være mange gengangere blandt både besøgende og udstillere. I hvert fald har 88% af de besøgende medlemmer fra Trælasthandlerunion, TUN, der arrangerer byggerimessen sammen med Danske Fagmesser, i en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse erklæret sig ’tilfredse med Byggeri 2002’.

Det samme gjaldt de udstillende byggevirksomheder, hvor hele 92% var tilfredse, og 87% allerede i 2002 vidste, at de ville udstille igen i 2004.

Skandinaviens vigtigste
I alt 260 stande fordelt på 24.00 kvadratmeter udstillingsareal i to messehaller kan besigtiges på Byggeri 2004. Et antal og en størrelse, der gør messen i stand til at benævne sig ’Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer’.

Blandt udstillerne vil være såvel sværvægtere i den danske byggematerialeindustri med alle de kendte mærkevarer såvel som mindre byggevareleverandører og grossister.
- Messen bliver årets store begivenhed i byggebranchen. Leverandørerne, der til daglig ikke har direkte kontakt med slutkunderne, får lejlighed til at hilse på de fagfolk, som anvender materialerne til daglig. Det skaber nogle værdifulde relationer, og de besøgende får naturligvis også en masse ny inspiration og produktviden med hjem, siger Palle Thomsen, der er administrerende direktør i Trælasthandlerunionen, TUN.

Udlandet vil være repræsenteret i mindre grad med virksomheder fra de nærmeste nabolande særlig Sverige, men også fra Tyskland, Holland og Norge samt en enkelt helt fra i Italien.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger