UgensErhverv.dk

Nye kræftrådgivningscentre

10 unge arkitekter konkurrerer om at tegne nye kræftrådgivninger

27-09-2010

Blandt 48 kvalificerede ansøgere er der nu udvalgt 10 yngre arkitekter, der går videre i konkurrencen om at tegne syv nye kræftrådgivninger. De nye rådgivninger skal arkitektonisk være med til at øge livskvaliteten for kræftpatienter og deres pårørende. Projektet er et partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse og Realdania.

- Jeg er imponeret over det høje niveau og det store arbejde, ansøgerne har lagt i projektbeskrivelserne. Man kan se, at de har sat sig grundigt ind i, hvordan det er at være kræftpatient. Det har bestemt ikke været let at vælge mellem ansøgerne, fortæller Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Ambitionen er at bygge syv nye rådgivningscentre tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Kræftrådgivningerne skal være det naturlige mødested for kræftpatienter og deres pårørende. Nærheden til sygehusene vil sikre optimal tilgængelighed og synlighed. Kræftrådgivningerne bliver etableret enten som nybyggeri eller ombygning af eksisterende bygninger.

”fortsætter…”



Med projektet ønsker Realdania og Kræftens Bekæmpelse også at udvikle og promovere dansk arkitektur og at engagere yngre danske arkitekter i udformningen af centrene.

- Vi ønsker med den valgte udvælgelsesproces at give de unge arkitekter mulighed for at komme på banen. Disse unge arkitekter har kun sjældent en lang liste af referencer at henvise til, så derfor har de her også kvalificeret sig ved at tænke i humanistiske baner og lægge vægt på, hvordan de vil arbejde med de særlige problemstillinger, der gælder for rådgivning af kræftramte, siger direktør i Realdania Hans Peter Svendler.

Funktionelt og æstetisk skal rådgivningerne give de kræftramte og deres pårørende hjælp til at overskue deres situation. Nøgleordene skal være tryghed, hjemlighed og identitet. Rammerne skal indbyde til åbenhed og samvær, så behovet for at få rådgivning, møde ligestillede og få del i andres erfaringer med kræft kan tilgodeses.

Projekterne vil blive sat i gang individuelt over de næste fem år.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter