Teknologien snyder sanserne og skaber overraskende optiske illusioner ved at lægge en virtuel overflade på fysiske objekter
26-08-2010
Medarbejdere på Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, CAVI, Aarhus Universitet, har udviklet en 3D-teknologi, der sammensmelter den fysiske og den virtuelle verden på en ny måde.
Teknologien snyder sanserne og skaber overraskende optiske illusioner ved at lægge en virtuel overflade på fysiske objekter.
Den nye teknologi præsenteres for et internationalt publikum på den prestigefulde arkitekturbiennale i Venedig, der åbner den 29. august. Her indgår den i udstillingen ”Q&A: Urban Questions _ Copenhagen Answers”, der er det danske bidrag til biennalen.
Udstillingen præsenterer bl.a. arkitektgruppen BIGs nye ambitiøse byudviklingsplan for Storkøbenhavn. Planen vises i en syv-minutters 3D-præsentation, produceret af BIG, arkitektgruppen Kollision og CAVI. Ved hjælp af 3D-teknologien inviteres publikum på en visuel rejse gennem byudviklingen i den helt store skala frem til 2047.
”fortsætter…”
3D-teknologien bruges bl.a. til at projicere en ny digital overflade på en arkitekturmodel, helt konkret en enorm bro, der skal binde fingrene i Københavns oprindelige byudviklingsplan ”Fingerplanen” fra 1947 sammen i et kæmpemæssigt ”loop”.
- Vores system arbejder med lyssætning på en helt ny måde, forklarer Morten Lervig fra CAVI.
- I stedet for at belyse et objekt med traditionelle lamper og spots bygger vi en præcis digital kopi af objektet. Når vi projicerer denne model på det fysiske objekt får det et nyt digitalt lag, der smelter sammen med den fysiske overflade og skaber meget overbevisende optiske illusioner, oplyser Morten Lervig.
CAVI har tidligere anvendt teknologien til projektioner på runestenen Mejlbystenen på Randers Kulturhistoriske Museum og til udvikling af den dynamiske belysning af den danske pavillon ved Expo 2010 i Shanghai. En af de kommende anvendelser bliver en interaktiv projektion på statuen af Holger Danske på Kronborg med premiere i efterårsferien.
- 3D-præsentationen af byudviklingsplanen for Stor-København er første resultat af et nyt projekt, hvor vi i samarbejde med arkitektgruppen Kollision anvender teknologien i nye rumlige og arkitektoniske sammenhænge, forklarer Morten Lervig.
Avanceret teknologi
CAVI er et af de få steder i verden hvor man arbejder med disse teknologier. At projicere en virtuel 3D-model ud på et tilsvarende fysisk objekt kræver da også en vifte af avancerede tekniske kompetencer, bl.a. 3D-scanning, bearbejdning af 3D-modelformater, realtidsgrafik, 3D-modellering og teksturering og kalibrering af projektoroptik og projektorposition.
- Teknologien er bl.a. hjulpet frem af et kraftigt fald i prisen på projektorer, forklarer Morten Lervig.
- Og man kan sagtens forestille sig, at denne nye måde at arbejde med lyssætning på kommer til at brede sig fremover. Der er i hvert fald masser af potentiale inden for kultur, oplevelsesindustri og underholdning i teknologien, og her er vi kun lige begyndt at afdække mulighederne.
Q&A: Urban Questions _ Copenhagen Answers, Det officielle danske bidrag til den 12. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig er kurateret og produceret af Dansk Arkitektur Center og sponsoreret af Kulturministeriet, Realdania, Statens Kunstfond, By & Havn, Carlsberg og Copenhagen X.
Projektet ”Avanceret 3D-projektion” er finansieret af iKraft-innovationspuljen under Vækstforum, Region Midtjylland.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Lad os gøre det sammen
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig