Brian Mikkelsen vil give branchen optimale rammer for at udvikle fremtidens lavenergibyggeri
24-08-2010
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen fremskynder arbejdet med en frivillig 2020-lavenergiklasse i dansk byggeri. Senest i foråret 2011 bliver 2020-mål meldt ud, så byggebranchen kender de fremtidige krav så hurtigt som muligt.
Ifølge den energipolitiske aftale, som regeringen i 2008 indgik med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance, skal energiforbruget i nye bygninger reduceres med 25 pct. i 2010, 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020, i alt 75 pct.
- Regeringen offentliggjorde allerede sidste år en ambitiøs strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Det ligger mig meget på sinde, at vi så hurtigt som muligt får omsat strategiens initiativer til konkrete retningslinjer for det fremtidige byggeri. Branchen skal have de bedste muligheder for at udvikle nye løsninger og indstille sig på de kommende krav, understreger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, som derfor har fremskyndet arbejdet og bedt Erhvervs- og Byggestyrelsen om i dialog med byggeerhvervet, materialeproducenter og videninstitutioner at udarbejde en 2020-klasse så hurtigt som muligt.
”fortsætter…”
- Jeg forventer, at vi senest i foråret 2011 – og jo før jo bedre – kan udmelde den frivillige 2020-klasse i bygningsreglementet. Dermed bliver Danmark et af de første lande i Europa, der får defineret og fastlagt en så skrap energiramme i lovgivningen. Samtidig får erhvervet ni år til at udvikle nye og innovative løsninger og produkter.
Der er store eksportmuligheder for danske virksomheder, som udvikler nye, innovative løsninger til at nedbringe energiforbruget i bygninger. Med de ambitiøse danske krav kan vi understøtte en fortsat positiv udvikling, hvor danske virksomheder udvikler løsninger, som skal leve op til nogle af verdens skrappeste krav til energiforbrug, indeklima og komfort, påpeger Brian Mikkelsen.
30. juni i år trådte det nye bygningsreglement 2010, BR10, i kraft. BR10 indfører krav om et reduceret energiforbrug med 25 pct. i alle nye bygninger samt en frivillig 2015-lavenergiklasse, som reducerer energiforbruget med yderligere 25 pct., svarende til et energiforbrug, der er 57 pct. lavere end før BR10.
tøtte
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Dansk importør af Bobcat
Lad os gøre det sammen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
Fra gravemaskiner og læssemaskiner til elektrificering og digital maskinstyring. Agromek stiller skarpt på udviklingen inden for entreprenør, vej og park, når udstillere og branchefolk mødes til fire dage med nyheder, faglige aktiviteter og