UgensErhverv.dk

Byggeriet skal ud af kreditklemmen

Regeringen erkender kreditklemme-problemet og Dansk Byggeri vil løsne klemmen

20-08-2010

Det er svært for bygge- og anlægsvirksomhederne at få kredit i banken. Det har branchen vidst længe, men regeringen erkender nu også problemet i en ny rapport.

Dansk Byggeri har flere konkrete forslag til at få branchen ud af kreditklemmen.
En klemme der resultater i, at sunde virksomheder risikerer at få nej til kredit i banken, blot fordi de tilhører en trængt branche. Hver femte byggevirksomhed oplever, at banken har afvist en anmodning om kredit med henvisning til, at de driver virksomhed i bygge- og anlægsbranchen. Dermed er bankerne med til at sende velfungerende virksomheder i knæ og forværre den økonomiske situation.

I en rapport fra Økonomi- og erhvervsministeriet erkender nogle af bankerne, at der er brancher, de er tilbageholdende med at yde kredit til. Det gælder blandt andet landbruget og bygge- og anlægsbranchen.

”fortsætter…”



- Vi er tilfredse med, at det nu står på officielt papir, at der er hele brancher, som har problemer med at få lån. Rapporten viser, at der er behov for at gøre mere for at hjælpe virksomhederne med at få lån, fordi bankernes kasser er smækket i over for visse brancher. Der er behov for at få lukket den forskel, der er i risikovurderingen af bygge- og anlægsbranchen. Hvis den består, vil kreditklemmen bestå, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Dansk Byggeri lancerer nu en række forslag til, hvordan man kan lette kreditsituationen for virksomhederne. Det drejer sig blandt andet om at invitere staten indenfor, så virksomhedernes kreditværdighed ikke kun beror på bankernes vurdering.

- Det paradoksale er, at bankerne har masser af kapital. De hævder, at de mangler kreditværdige kunder og mener ikke, at bygge- og anlægsvirksomhederne lever op til kravene. Derfor skal vi kigge på, om bankernes risikovurdering er korrekt. Men pilen peger også på os selv. Virksomhederne skal blive bedre til at dokumentere deres kreditværdighed ved at åbne deres bøger for bankerne og holde mere kapital i virksomhederne.

Men vi skal også se på andre muligheder fx ved at etablere erhvervsobligationer, eventuelt med staten i ryggen, som kan erstatte banklån. Sidst med ikke mindst skal det være nemmere at få garantier, og vi arbejder nu med at få andre end bankerne til at stille garantier for virksomhederne, siger Torben Liborius.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

EU vil ændre spilleregler for standarder

EU vil ændre spilleregler for standarder

Der er ifølge DI byggeri nye regler på vej for de standarder, som virksomheder bruger til at dokumentere, at deres produkter lever op til EU-reglerne