Fejl og mangler i byggeriet elimineres først når byggeriets virksomheder indser, at det giver penge direkte på bundlinjen at gøre tingene rigtigt første gang, skriver Byg Tek
20-08-2010
- Der er stadig for mange svigt, fejl og mangler i byggeriet. Selvom en intensiv og målrettet indsatses i starten af årtiet rent faktisk fik knækket kurven, så har fejlene i byggeriet i de senere år igen bredt sig som en influenza-epidemi i efterårsmånederne.
Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i byggemagasinet Byg Tek, som netop er kommet på gaden
Erhvervs- og Byggestyrelsen har målt antallet af svigt, fejl og mangler i byggeriet i perioden 2001-2008 og har sammen med Rambøll sat særligt fokus på perioderne 2002/03 og 2007/08. Undersøgelsen viser, at der i den samlede periode er tendens til færre fejl, men sammenligner man perioden 2002/03 med 2007/08, så er antallet af fejl stigende. Mens det kostede 4 pct. af entreprisesummen at udbedre fejl i 2002/03 så kostede det 7 pct. af entreprisesummen i 2007/08.
- Der er selvfølgelig flere forklaringer på, at antallet af fejl er stigende. Men de er alle helt og aldeles ubrugelige, når den samlede byggebranche fra de projekterende og de udførende til leverandører og tilsynsførende skal forklare sig over for bygherren/kunden. Det handler nemlig om kvalitetssvigt og det handler om tillidsbrud. Og det er ikke noget man lige redder sig ud af ved at skrue lidt op for charmen, fremhæver Byg Tek på lederplads.
”fortsætter…”
- Forklaringerne er i øvrigt også helt ubrugelige, når den samlede byggebranche skal forklare, at den forringede kvalitet også rammer effektiviteten og produktiviteten. Det siger sig selv, at hvis byggeriet skal bruge 7 pct. af entreprisesummen på at udbedre fejl og mangler, så udhuler branchen både dækningsbidraget og effektivitetsniveauet og dermed forringes den samlede produktivitet og konkurrenceevne. Det er nogle grimme størrelser ikke at have styr på i enhver virksomhed.
Der er ingen tvivl om, at forcerede og prispressede opgaver – hvad enten de forekommer i en høj- eller en lavkonjunktur - skaber fejl og mangler. Der er desværre nok heller ingen tvivl om, at fejl og mangler først for alvor elimineres den dag, hvor alle byggeriets virksomheder for alvor indser, at det giver penge direkte på bundlinjen at gøre tingene rigtigt første gang, fastslår Byg Tek.
Og det er voldsomt store beløb, der er tale om. Rambøll vurderer således, at der i 2007/08 ud af en samlet produktionsværdi i byggeriet på 150 mia. kr. var fejl og mangler svarende til ca. 13,4 mia. kr.
tøtte
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Lad os gøre det sammen
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
Der er ifølge DI byggeri nye regler på vej for de standarder, som virksomheder bruger til at dokumentere, at deres produkter lever op til EU-reglerne