UgensErhverv.dk

Stopklods for arme- og ben-firmaer

Ny overenskomst mellem tømrermestre og håndværkere

18-01-2005

Danske Snedker- og Tømrermestre (DST) har indgået en ny tre-årig overenskomst med Træ-Industri-Byg (TIB), som lægger op til, at de såkaldte arme- og ben-firmaer får det sværere. Det er ofte uorganiserede bygningshåndværkere, der lader sig momsregistrere, og siden sælger deres arbejdskraft til en løn under overenskomsten

Som en del af den nye aftale kan to virksomheder organiseret i en arbejdsgiverforening fremover samarbejde på timelønsbasis i et mindre omfang, og det vil maksimalt sige 74 timers arbejde. Står en mester med et akut behov kan han med andre ord indgå en midlertidig aftale med en anden organiseret virksomhed, som kan levere en eller flere medarbejdere til opgaven. Og slippe for at gå til en selvstændig håndværker uden overenskomst.

Det forhold har været et udtalt ønske fra TIB’s side at få med i overenskomsten og herfra skønner man, at der nu bliver lagt en dæmper på samarbejdet med arme- og ben-firmaerne, ligesom man ser det som et middel til at holde uorganiseret udenlandsk arbejdskraft væk fra træ-branchen. Hos DST håber man også, at overenskomsten kan være med til at mindske samarbejdet med de pågældende firmaer, og at deres medlemmer i stedet vælger seriøse samarbejdspartnere.

Opgaver ud over de 74 timer skal dog stadig udbydes som en almindelig entreprise efter gældende regler og lovgivning. I øvrigt lægger den nye overenskomst sig tæt op ad de resultater, som blev opnået ved overenskomstforhandlingerne på DA/LO-området sidste år, og det vil bl. a. sige en årlig stigning i timelønnen på godt fire procent.
krus-

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040