UgensErhverv.dk

Skader ved ekstremregn kan forebygges

Danske Anlægsentreprenører opfordrer kommunerne til at renovere utilstrækkelige regnvands- og spildevandssystemer

13-08-2010

- Det er tvingende nødvendigt at finde løsninger, så vi undgår de skader og gener, der følger med ekstremregn. Vi så det i sommeren 2009, og klimaforskerne er enige om, at de voldsomme regnskyl vil blive hyppigere og kraftigere i fremtiden.
Det er ganske enkelt uholdbart, at utætte og underdimensionerede kloakker betyder, at mange borgere skal kæmpe med kloakvand i kælderen og ødelagte ejendele, siger Niels Nielsen, direktør i Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri.

Flere rapporter om klimatilpasning har allerede vist, at der er grund til at tage problemerne med ekstremregn alvorligt som et meget aktuelt klimaproblem. I Danske Anlægsentreprenører er man praktisk anlagt og ser på, hvordan problemerne helt konkret kan løses ved at udbygge de danske regnvands- og spildevandssystemer.

”fortsætter…”



- I Greve fik de allerede i 2007 demonstreret i fuld skala, hvor store gener man kommer ud for, hvis man ikke er forberedt på klimaudfordringerne. Greve Kommune besluttede derfor i 2009, at byens regnvands- og spildevandssystem skal kunne klare 30 pct. mere regn, fortæller Niels Nielsen og understreger i den forbindelse, at det både koster tid og penge.

- Regningen kan blive meget dyr, hvis ikke kommunen får gearet sit spildevandssystem til de nye tider. Og det tager tid at udbygge og forbedre en kommunes spildevandssystem. Derfor er det helt afgørende, at kommunen kommer hurtigt i gang med planer og gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger.

Greve Kommune har valgt at udbygge kapaciteten på afløbssystemet samtidig med, at kommunen etablerer elektronisk overvågning, som gør det muligt at forebygge oversvømmelser. Hele Greve Kommunes oversvømmelsesplan er først færdig i 2018.

- Det sætter en tyk streg under, at de kommuner, der ikke er lige så langt fremme som Greve, må ud af starthullerne, hvis de har områder, der på grund af utilstrækkelige regnvands- og spildevandssystemer til stadighed er truet af ødelæggende oversvømmelser, fremhæver Niels Nielsen.

tøtte

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Regeringens skaber usikkerhed om tilskud til varmepumper

Regeringens skaber usikkerhed om tilskud til varmepumper

Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper