Det er nu muligt for lærlinge at opnå både svendebrev og et EUX-bevis, som giver direkte adgang til en række videregående uddannelser
05-08-2010
I disse dage starter det første hold studerende på en ny uddannelse, som giver dem mulighed for at sætte en studenterhue på hovedet samtidig med, at de får deres svendebrev.
- Fremtidens krav til uddannelserne på bygge- og anlægsområdet bliver skærpet både for de udøvende håndværkere og for dem, der skal projektere, beregne, tegne og lede bygge- og anlægsopgaver. Derfor har vi i flere år ønsket, at lærlinge kan kombinere deres solide faglige erhvervsuddannelse med en påbygning af gymnasiale fag, som giver dem direkte adgang til en række videregående uddannelser.
Herved kan både den praktiske erfaring og teoretiske viden indgå i fremtidens bygge- og anlægsprocesser, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri.
”fortsætter…”
Som de første kan lærlinge inden for bygge og anlæg nu tage en EUX, som supplerer den grundlæggende erhvervsuddannelse med gymnasiale fag. Derved opnår lærlingen både svendebrev og et EUX-bevis, hvilket giver direkte adgang til videregående uddannelser som for eksempel diplomingeniør eller arkitekt.
EUX-forløbet tilpasses den enkelte erhvervsuddannelse og vil tage højde for, at også fagene i erhvervsuddannelsen kan bidrage til elevens studiekompetence. Uddannelsen får en længde på op til fire år og en måned. Uddannelsen er opbygget med ca. 100 ugers skoleundervisning fordelt på tre skoleophold og en praktiktid på ca. to år.
- En del af eleverne på bygge- og anlægsuddannelserne har evner til at få mere ud af den tid, de er i uddannelse, og de har lyst til at læse videre på et senere tidspunkt. Desuden er der en del elever, der kommer til erhvervsuddannelserne efter at være droppet ud af et gymnasialt forløb med den begrundelse, at det var for teoretisk. I stedet ønsker de en mere praktisk tilgang, fortæller Jesper Juul Sørensen.
Eleverne skal indgå en normal uddannelsesaftale med en virksomhed enten inden, under eller efter grundforløbet på erhvervsuddannelsen. Uddannelsen indeholder både en svendeprøve, ligesom lærlinge, der har valgt en almindelig erhvervsuddannelse, og eksaminerer derudover i de gymnasiale fag.
Loven om EUX blev godkendt af Folketinget i slutningen af maj 2010, og allerede nu kan elever starte på Mercantec i Viborg, Syddansk Erhvervsskole i Odense og Københavns Tekniske Skole.
- Vi er glade for, at Folketinget nu har givet os denne mulighed for at styrke erhvervsuddannelserne og gøre det mere attraktivt for stærke elever at tage en erhvervsuddannelse, understreger Jesper Juul Sørensen.
tøtte
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Lad os gøre det sammen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Læs marts 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
I de seneste år er reglerne om asbest i arbejdsmiljøet skærpet med blandt andet autorisationsordningen
'Hyrde'-begrebet slog igennem, da elektrisk redskabsbærer, autonom fairwayklipper og fuldelektrisk greentromle vandt Maskinleverandørernes Innovationspris
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
For at bane vej for flere almene boliger i højprisområder hæves maksimumsbeløbet med yderligere ti procent