Uddannede medarbejdere tager bedre beslutninger og det giver gevinst på bundlinjen
30-07-2010
Der er god mening i at efteruddanne sine medarbejder indenfor samarbejde og kommunikation, viser flere undersøgelser. Specielt mellemlederne har et efterslæb på området.
- Indenfor de hardcore fag som teknik og regelsæt er mellemlederne ofte godt kørende. Der, hvor det halter, er indenfor kommunikation og samarbejde. Selvom mellemlederne har fået viden om den teoretiske del, har de ikke fået den praktiske del med i uddannelsen. Det gør, at forventningerne til samarbejdet ikke er realistiske fra starten, fortæller Søren Marschall, konsulent i Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har udviklet lederkurser, som holder et højt niveau og netop tager fat om den praktiske vinkel på samarbejde og kommunikation. Kurserne refererer hele tiden til deltagernes dagligdag, så de med det samme kan afprøve de nye færdigheder hjemme i produktionen.
”fortsætter…”
De seneste par års krise har betydet, at det ikke længere er nok bare at få produktionen til at køre. Det er meget vigtigt, at produktionen kører på den rigtige måde. Der er ikke længere råd og tid til småfejl, da der ikke er en masse andre ordrer, som kan tjene disse småfejl ind. Så selv små skønhedspletter på produktionen kan aflæses direkte på bundlinjen. Hertil kommer skærpede krav til arbejdsmiljø, som også er en udfordring i det daglige arbejde.
- Når produktionen skal optimeres er efteruddannelse af medarbejderne en rigtig god investering. Her lærer deltagerne at tage overvejede beslutninger og bevare det store overblik, så problemerne tages i opløbet og ikke ender i situationer, hvor der kun er tid til hurtig brandslukning, forklarer Søren Marschall.
Ny viden og netværk Dansk Byggeris industrilederuddannelse dækker dette behov for efteruddannelse af mellemledere i produktionen. Ud over nye faglige kompetencer får deltagerne også mulighed for at danne netværk og dermed få inspiration fra andre, hvilket er guld værd i hverdagen.
- Vi hører fra tidligere deltagere, at uddannelsen har givet dem en lettere hverdag og et overskud til at træffe de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge, siger Søren Marschall.
Også mellemledere, der har en uddannelse i forvejen, kan ifølge Søren Marschall have glæde af en efteruddannelse. Et brush-up kan ruske op i gamle vaner og sætte de erfaringer, de har fået på arbejdsmarkedet og i deres nuværende job, i relation til ny faglig viden.
Lederuddannelserne griber ikke forstyrrende ind i den daglige drift. Deltagerne skal kun sætte de 9 dage af, hvor kurserne finder sted. Kursisten kan dermed planlægge disse dage på forhånd og passe den daglige drift samtidig.
Den næste Byggeriets Industrilederuddannelse finder sted i Odense, men starter op på Entreprenørskolen i Ebeltoft den 16.-17. september 2010. Uddannelsen løber over 7 måneder og har i alt 9 kursusdage. Der er tilmeldingsfrist den 13. august.
tøtte
Når toppen skal nåes
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Vinduer, døre, trapper og kviste
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper