Rockwool koncernen køber asiatisk stenuldsbaseret isoleringsforretning fra den australske virksomhed CSR Ltd.
06-07-2010
Rockwool oplyser i dag i en fondsbørsmeddelelse, at koncernen indgår en aftale om at erhverve CSR’s asiatiske stenuldsforretning for 128 mio. australske dollars (knapt 640 mio. danske kr.). Opkøbet vil give Rockwool mulighed for yderligere at udvide sin eksisterende platform i sydøst Asien og etablere et brohoved i Kina, vurderes det.
I henhold til aftalen vil Rockwool koncernen erhverve 100 % af CSR’s forretning indenfor isolering, sandwich paneler og handelsselskaber i Asien. CSR’s isoleringsvirksomhed driver tre mineraluldsfabrikker placeret i Kina, Malaysia og Thailand og ejer og driver desuden en sandwich panel fabrik på samme lokalitet som isoleringsfabrikken i Kina.
Udover aktiviteterne i Kina, Malaysia og Thailand, inkluderer CSR isoleringsforretningen også repræsentationskontorer i Filippinerne, Vietnam og Singapore.
Den opkøbte forretning supplerer dermed meget fint den eksisterende Rockwool forretning i Asien, som er centreret i Malaysia.
Rockwool koncernchefen, Eelco van Heel, udtaler at muligheden for at erhverve CSR’s stenuldsbaserede isoleringsforretning i regionen giver koncernen mulighed for at lægge yderligere vægt bag dets vækststrategi for regionen ved at etablere et solidt fodfæste på det kinesiske marked.
- Dette er et stort skridt frem for Rockwool koncernen i Asien. CSR’s isoleringsforretning i regionen er en velfungerende og veldrevet virksomhed som vil passe perfekt ind i Rockwool koncernens forretningsstrategi, siger Eelco van Heel.
Han fortsætter:
- Markedet for stenuldsisolering i regionen er stadigt lille og understøttes primært af krav fra udenlandske investeringer i infrastruktur og bygninger. Vi forventer at lokale regulativer og byggeskikke vil udvikle sig med højere krav til energieffektive bygninger og med en efterspørgsel efter effektive, bæredygtige og sikre isoleringsmaterialer såsom stenuld. Vi mener at kompetencerne i den erhvervede CSR forretning, kombineret med Rockwool ekspertisen vil gøre os i stand til at etablere en stærk markedsposition i løbet af det kommende årti, udtaler Eelco van Heel.
Overdragelsen forventes afsluttet i løbet af de næste seks måneder hvorefter ejerskabet af virksomheden vil blive overført til Rockwool koncernen.
-los
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Online leasing af varebiler med ét klik.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Dansk importør af Bobcat
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer
Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år