APV som ledelsesværktøj

Arbejdspladsvurderingen er også et ledelsesværktøj, understreger Dansk Erhverv

28-06-2010

Fra den 1. oktober 2010 bliver det pålagt virksomhederne årligt at drøfte det kommende års arbejdsmiljøarbejde. Her er virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) et rigtig godt udgangspunkt, vurderer Dansk Erhverv.
Mange ledere ser APV’en som et godt ledelsesværktøj, fordi den giver vigtig information om, hvordan medarbejderne trives både fysisk og psykisk, og den er et godt udgangspunkt for god dialog om medarbejderens trivsel.

- Gennem konstruktiv brug af APV’en viser lederen, at hun bekymrer sig om sine medarbejderes trivsel. God trivsel har stor betydning for medarbejdernes arbejdslyst og præstationer og derigennem også på sygefraværet, fortæller Camilla Bogetoft Jensen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Erhverv.
Der er vide rammer for, hvilke metoder og aktiviteter virksomheden kan bruge, når de udarbejder en APV.

- Det er vigtigt, at virksomheden overvejer, hvad der vil fungere, inden man går i gang. Sørg for at inddrage medarbejderne i processen, da det er dem, der bedst kender deres arbejdsmiljø, understreger Camilla Bogetoft Jensen. Hun peger samtidig på vigtigheden af opfølgning:
- Hvis virksomheden sørger for at skrive problemer og løsninger i en handlingsplan, er det meget nemmere at følge op og justere løsninger hen af vejen.

”fortsætter…”




Virksomheden skal først og fremmest finde ud af, hvordan det står til med arbejdsmiljøet.

- Det er vigtigt, at virksomheden forholder sig til emner som bl.a. indeklima, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsskader. Eftersom arbejdsmiljø er knyttet op til det arbejde, som bliver udført, varierer det fra branche til branche og fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvilke emner der er nødvendige at kortlægge, forklarer Camilla Bogetoft Jensen.

Arbejdstilsynet har udarbejdet arbejdsmiljøvejvisere for alle brancher. De oplyser om de forhold, som arbejdspladser i den pågældende branche skal forholde sig til, når arbejdsmiljøet kortlægges.

- Virksomheden kan med fordel benytte sig af det materiale, som virksomhedens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet eller Arbejdstilsynets tjeklister, anbefaler Camilla Bogetoft Jensen.
Hun fremhæver vider, at det er nødvendigt, at virksomheden forholder sig til sygefraværet i APV’en. Det kan f.eks. være tunge løft, støj, dårlig rengøring eller forhold i det psykiske arbejdsmiljø, som medvirker til noget af virksomhedens sygefravær.

- APV’en skal ikke forholde sig til enkeltpersoners sygefravær, men derimod om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen generelt forårsager sygefravær, fortæller Camilla Bogetoft Jensen og uddyber:

- Afgrænsningen mellem det individuelle og generelle kan være vanskelig. Men hvis enkelte medarbejdere feks. har fysiske symptomer som koncentrationsbesvær og ondt i hovedet pga. dårlig rengøring, vil det være generelt for hele arbejdspladsen, at der bliver set nærmere på rengøringen.

Fakta om APV:
• Skal være skriftlig
• Medarbejdere og sikkerhedsorganisation skal inddrages
• Revision hvert 3. år og ved væsentlige ændringer, fx flytning til nye lokaler
• Skal være tilgængelig for medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet – alle medarbejdere skal vide hvor den er!

Faser i APV’en:
• Kortlæg arbejdsmiljøet
• Spørg til sygefraværet
• Vurder eventuelle arbejdsmiljøproblemer
• Skriv problemer og løsninger i en prioriteret handlingsplan
• Skriv ansvarlige medarbejdere og tidsfrister for løsning af problemerne i handlingsplanen
• Følg op på handlingsplanen

Gode råd om APV:
• Brug APV-materialet fra virksomhedens Branchearbejdsmiljøråd
• Brug APV’en til de årlige arbejdsmiljø-drøftelser

tøtte