Teknik- og servicevirksomheden vil udnytte markedspotentialet i det sydvestsjællandske inden for forretningsområderne el, ventilation, vvs og
25-06-2010
En af landets største teknik- og servicevirksomheder, YIT, åbner nu en afdeling i Næstved. Det sker for at udnytte et stort markedspotentiale i det sydvestsjællandske inden for forretningsområderne el, ventilation, vvs og energioptimering.
Det er en stor samarbejdsaftale med Peterson Packaging, der får teknik- og servicevirksomheden YIT til at åbne en ny afdeling på Grimstrupvej i Næstved.
Samarbejdsaftalen er femårig og består primært af teknisk outsourcing. Det vil sige, at YIT kommer til at varetage drift og vedligehold af Peterson Packagings maskinpark, bygninger og inventar, kort sagt alle tekniske opgaver lige fra at holde maskinerne mekanisk og elektrisk kørende, over vedligeholdelse af el, vvs og ventilation til græsslåning og snerydning.
Med i samarbejdsaftalen hører også, at YIT overtager ansættelsen af eksisterende teknikere på Peterson Packaging. En sådan aftale har flere fordele for virksomheden:
- Ved at lægge ansvaret over på os, opnår Peterson Packaging fuldt fokus på deres kernekompetence, som er produktion af papemballage til industrien. En teknisk outsourcing aftale betyder, at virksomheden overdrager vedligehold af produktionsanlæg og tekniske installationer, vedligeholdelsespersonale og aftaler med underleverandører til YIT, siger Brian Olander Hjort, der er afdelingsleder hos YIT i Næstved.
”fortsætter…”
- Sådan en aftale kan skræddersyes på flere måder alt efter hvilken løsning, der er den rigtige for kunden. YIT er jo en stor teknisk familie, og mandskabsmæssigt råder vi over mange specialister inden for flere forskellige faggrupper lige fra elektrikere og ventilationsteknikere til smede og VVS-installatører - dermed kan vi løse mange forskellige opgaver, siger Brian Olander Hjort.
YIT leverer tekniske løsninger og serviceydelser til byggeriet, industrien, liberale erhverv, energisektoren, infrastrukturen, marine og offshore samt den offentlige sektor. I Næstved vil YIT især fokusere på el, ventilation, vvs og energioptimering, som kan skære mange tusinde kWh af en virksomheds energiforbrug.
- Energioptimering er et område, der boomer for tiden. Virksomhederne har opdaget, at de kan spare mange penge samtidig med, at de gør en god gerning for miljøet, og det tiltaler mange. De færreste virksomheder er dog klar over, at cirka 70 procent af alle energibesparelser findes i de tekniske installationer, for eksempel el, ventilation og vvs, fortæller Brian Olander Hjort.
Hos Peterson Packaging skal der også gennemføres et energioptimeringsprojekt, hvor hele virksomheden bliver screenet for at finde energiforbedringer.
- Det er svært at sige, hvor store besparelser, det vil kunne løbe op i netop hos Peterson Packaging, men hos tilsvarende virksomheder finder vi normalt årlige besparelser på op mod 500.000 kWh, siger Brian Olander Hjort.
tøtte
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs marts 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden