Administrativt oppustede kommuner bør slanke sig og samle bygge- og miljø-sagsbehandlingen på samme it-platform, mener DI
23-06-2010
Sagsbehandling i kommunerne kan med fordel samles i større centre. Og sagsbehandling bør også digitaliseres og det på samme it-platform, så også koordinering kommunerne imellem sker gnidningsløst. På den måde kan kommunerne spare langt over 600 mio. kr. om året, vurderer DI.
Alene regeringens budgetredegørelse viser, at kommunerne kan nå en samlet besparelse på 600 millioner kroner årligt blot ved at blive lige så effektive som de bedste af kommunerne. Men i DI er chef for offentlig privat, Henrik Friis, ikke i tvivl om, at kommunerne kunne nå endnu større besparelser.
- Det er netop indgået en aftale mellem KL og regeringen om at samle objektiv sagsbehandling i større centre, hvor der ikke skal foretages individuelle og skønsmæssige vurderinger af sagerne. Det er en aftale, som vi støtter, da vi tror, der her er store penge at spare, vurderer Henrik Friis.
”fortsætter…”
Han foreslår, at man går endnu videre og for eksempel også samler byggesagsbehandling og sagsbehandling på miljøområdet.
- Her vil der oven i hatten være en gevinst ved, at der kommer mere ensartede afgørelser, forklarer DI’s chef for offentlig privat.
Han mener også, at kommunerne også i højere grad bør indføre mere digitaliseret sagsbehandling, så virksomhederne kan følge en sag online og kommunikere med kommunen digitalt.
- I dag er der eksempelvist mange sager, hvor virksomhederne skal downloade skemaer og formularer, udfylde disse og så sende det ind til kommunen. Virksomhederne hører så intet i flere måneder. Det er tungt bureaukrati, som burde erstattes med de kommunikationsformer, som vi har inden for sådan noget som internetsalg, slår Henrik Friis fast.
Han peger på, at internettet er en smidig kommunikationsform, hvor brugere løbende følger udviklingen i forbindelse med et køb.
- Teknologien er der, og den skal indføres på tværs af kommunerne, så kommunerne også bruger de samme it-platforme.
Der er ifølge DI-chefen et stort behov for, at kommunerne også fungerer godt i samspil med hinanden. For mange virksomheder oplever nemlig, at de i bygge- og miljøsager skal kommunikeres med flere kommuner, som ikke selv indbyrdes kan koordinere sagsbehandlingen.
tøtte
Dansk importør af Bobcat
Tysk kvalitets siden 1860!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Når toppen skal nåes
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
Står det til regeringen skal indsatsen mod organiseret kriminalitet i bygge- og anlægssektoren skærpes. DI Byggeri bakker op om regeringens planer
Transportministeren kan ikke gribe ind, hvis Københavnske politikere beslutter at nægte den populære rute for vandfly mellem Aarhus og København at lande i hovedstadens havn
Asbest, PCB og tungmetaller gemmer sig ofte i bygninger, der skal rives ned eller renoveres. Teknologisk Institut har udviklet en ny guide, der kan hjælpe praktikere med at finde farlige stoffer og få dem fjernet, inden nedrivningen går i gang