UgensErhverv.dk

Projektstyring for mindre virksomheder

Gratis seminar: God projektledelse kan hjælpe mindre virksomheder med at udnytte ressourcerne bedre

17-06-2010

For mange igangværende projekter, bolde i luften og manglende overblik. De fleste mindre virksomheder kan nikke genkendende til dette. Evnen til at finde veje til at arbejde effektivt ved at styre efter mål, risici, processer og aktiviteter bliver ofte negligeret og myten om, at mindre virksomheder risikerer at strukturer sig ihjel hersker.

Sandheden er, at god projektledelse og -styring måske er den vigtigste faktor for at optimere knappe ressourcer i virksomheder – og netop knappe ressourcer kan de fleste genkende blandt de mindre virksomheder., lyder det fra IVækst, en vækstportal der tilbyder iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder gratis rådgivning til opstart, vækst og udvikling.

Kom i gang
På det gratis seminar, der afholdes i både København og Århus, giver vækstportalen og oplægsholderne deltagerne forudsætningerne og inspirationen til at komme i gang.
Bl.a. bliver der mulighed for at møde succesfulde projektledere, der kan fortælle hvordan man bedre kan styre sin virksomhed og hvordan man bliver en bedre projektleder. Desuden får man enkle og konkrete værktøjer til at komme i gang.

Seminaret, der henvender sig både til nystartede virksomheder, der vil skabe det bedst mulige afsæt, og de mere etablerede virksomheder, der skal skabe struktur, effektivitet og beslutningsoverblik, finder sted i København d. 22. juni og i Århus d. 23. juni. Begge dage kl. 17.00-19.30.




Program:
- Velkommen og præsentation af IVækst
- Indlæg af Capacent - Projektledelse i mindre virksomheder. Projektstyring, projektledelse og værktøjer.
- Pause: 10 minutter
- Indlæg af Mamut: Værktøjer til at få struktur og overblik i virksomheden

Bag det gratis arrangementet står IVækst, de selvstændiges arbejdsløshedskasse Dana og leverandøren af it-løsninger, Mamut. Tilmelding kan ske via www.ivaekst.dk

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

Er du klar til Agromek 2026?

Er du klar til Agromek 2026?

Fra gravemaskiner og læssemaskiner til elektrificering og digital maskinstyring. Agromek stiller skarpt på udviklingen inden for entreprenør, vej og park, når udstillere og branchefolk mødes til fire dage med nyheder, faglige aktiviteter og