UgensErhverv.dk

Havvindmøller på nye dybder

Jacket-fundamenter til havvindmøller på mellem 40 og 70 m dybt vand er omdrejningspunktet i nyt projekt

08-06-2010

Med et budget på minimum 80 millioner kroner og støtte fra Højteknologifonden skal Vestas nu sammen med en række danske virksomheder og universiteter udvikle fundamenter til vindmøller, der skal stå på op til 70 meter dybt vand. Projektet vil sikre Danmarks globale førerposition inden for grøn energi offshore og giver nye opgaver for LORC på Lindøværftet.

Design, konstruktion og installation af såkaldte jacket-fundamenter til havvindmøller på mellem 40 og 70 meter dybt vand er omdrejningspunktet i projektet. Projektet vil betragte vindmølle og fundament som ét integreret system, og ikke som normalt to separate dele. Det vil sikre en optimal kvalitet og en lavere pris for kunderne.

- Vinderne af det internationale kapløb om markedet for havvindmøller bliver dem, der udvikler teknologi, som kan installeres og drives på de planlagte sites på meget dybt vand. Vores projekt fokuserer på at udvikle fundamenter, der sikrer den højest mulige kvalitet til den lavest mulige pris, så kunderne kommer til at tjene mest muligt på deres Vestas vindmølleparker, siger Finn Strøm Madsen, chef for Vestas’ udviklingsafdeling.


”fortsætter…”




Projektet samler en række stærke spillere på markedet for havvindmøller: Vestas, Risø DTU, LORC, MTHøjgaard, DNV, Aalborg Universitet, 1st Mile, LICengineering, FORCE Technology og Bladt Industries.

Fra Lindø siger Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og nu formand for LORC, Danmarks nye forsknings-, innovations- og testcenter på Lindøværftet:

- Højteknologifonden har med sin beslutning sikret, at Danmark vil være i front, når vindmøller i nærmeste fremtid skal installeres på dybt vand. Projektets perspektiv er praktisk målrettet og vil resultere i et stort antal arbejdspladser mange år ud i fremtiden. Det her kan blive starten på et nyt industrielt eventyr, som vil gavne hele den danske skov af store og små virksomheder i vindmøllebranchen. For LORC på Lindøværftet er dette et stort og meget vigtigt projekt, som vi glæder os meget til at komme i gang med.

Forretningspotentialet på markedet for havvindmøller er enormt. Med udsigt til installation af 150 GW kapacitet i Europa inden 2030 bliver den anslåede markedsværdi over de kommende 20 år 1.500 milliarder kroner.

tøtte

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner