Bygningskultur Danmark klar med guide til ejere af ældre huse om nænsom energirenovering
02-06-2010
Husejere, håndværkere og mange andre rådgivere skal nu og i de kommende år lave en hel del energioptimering og energirenovering. Men danske husejeres bestræbelser på at nedbringe udgifterne til energi og mindske CO2-udslippet har resulteret i, at mange huses historiske og kulturelle kvaliteter er blevet ødelagt eller er gået tabt for evigt.
Samtidig er mange husejere i tvivl om, hvordan de skal komme i gang med energirenoveringer og andre energibesparende tiltag.
Bygningskultur Danmark udgiver derfor en ny energiguide, som i et let forståeligt sprog uden indforstået teknisk jargon klæder husejere på til at gøre deres huse mere energivenlige - uden at gå på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter.
Energiguiden henvender sig først og fremmest til ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger, men mange af landets øvrige husejere vil også kunne hente masser af inspiration, råd og vejledning i guiden.
Bygningerne i Danmark står for 40 pct. af landets samlede energiforbrug. For at nedbringe CO2-udslippet skal der derfor hentes store energibesparelser gennem energioptimering og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Men det har en uheldig sideeffekt, for de bygningskulturelle værdier i især fredede og bevaringsværdige huse får uoprettelige skader eller forsvinder helt, hvis ikke der tages særlige hensyn til dem undervejs.
Med den nye energiguide ønsker Bygningskultur Danmark at dække et stort behov blandt husejerne for let forståelige anvisninger til at komme i gang med energirenoveringer, uden at gøre skade på husets bevaringsværdier.
”fortsætter…”
- Modsat hvad mange husejere tror, behøver der ikke være tale om den store videnskab, men om almindelig sund fornuft.
Den dybe tallerken inden for dette felt er allerede opfundet, så det gælder blot om at holde sig til kendte og afprøvede byggetekniske løsninger. Men for mange husejere kan alene dialogen med rådgivere, håndværkere og de lokale bygningsmyndigheder være lidt af en udfordring.
Med guiden i hånden er de klædt godt på til dels at vælge den rette rådgivning og dels at vælge den individuelle løsning, som lettest kombinerer færre udgifter til energi med mindre CO2-udslip og hensyn til husets oprindelige arkitektur, siger Birthe Iuel, Bygningskultur Danmarks præsident.
For at den kan fungere som et lyn-kursus for menigmand er energiguiden fri for uforståelig fagjargon men til gengæld fyldt med konkrete eksempler, fotos af gode og dårlige eksempler og gennemskuelige beregningsmodeller over årlige besparelser ved reduktion af energiforbrug. Guiden er desuden tænkt som en hjælp til de kommunale bygningsmyndigheder, når der skal foretages en afvejning mellem bygningsreglementets krav om energioptimering på den ene side og hensynet til kulturarven på den anden side.
- I Danmark er der registreret 9.000 fredede og anslået omkring 300.000 bevaringsværdige huse og bygninger, hvoraf langtfra alle er registreret af kommunerne. I forhold til resten af bygningsmassen er det absolut nødvendigt at tage særlige hensyn under energioptimeringer af disse bygninger. Ellers går en endnu større del af vores fælles kulturarv tabt, og det er ærgerligt både for os og for kommende generationer, understreger Birthe Iuel.
tøtte
Guiden kan købes for 95 kr. hos www.bygningskulturbutikken.dk eller downloades gratis på www.bygningskultur.dk fra fredag den 4. juni 2010
tøtte
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Når toppen skal nåes
Nedbrydning og Miljøsanering
Online leasing af varebiler med ét klik.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner