Kommunernes Landsforening tror, at kommunerne kan overholde aftalen om, at 26,5 pct. konkurrenceudsatte opgaver
20-05-2010
Mængden af opgaver, kommunerne sender i udbud, er igen gået i vejret – fra 24,8 til 25 pct. Det viser dugfriske regnskabstal fra Danmarks Statistik. I KL, Kommunernes Landsforening, tror man på, at kommunerne kommer helt i mål med at overholde aftalen om, at 26,5 pct. af opgaverne ved årets udgang skal være konkurrenceudsat.
- På bare fire år er konkurrenceudsættelsen af opgaver i kommunerne steget fra ca. 20 til 25 pct. Det viser, at vi i kommunerne har en pragmatisk tilgang til, hvem der løser opgaverne. Og at arbejdet fortsætter og konkurrenceudsættelsen – som ønsket af regeringen – øges. Det afgørende er, at prisen og kvaliteten er i orden, siger KL’s formand Jan Trøjborg.
- KL har aftalt med regeringen, at vi ved udgangen af 2010 skal være oppe på at konkurrenceudsætte 26,5 pct. af de kommunale opgaver. Det mål er inden for rækkevidde, og jeg tror på, at vi når det, understreger Jan Trøjborg.
”fortsætter…”
KL’s formand peger samtidig på, at der er behov for regelændringer, hvis ambitionen tænkes yderligere forhøjet i fremtiden. Det er nemlig en udfordring at fastholde en vækst i brugen af konkurrenceudsættelse på de bløde velfærdsområder.
- Her er der brug for, at kommunerne får bedre muligheder for at gå i udbud med opgaverne, understreger Jan Trøjborg.
- Der er langt større tradition for, at private aktører kommer på banen på tekniske områder og inden for rengøring, der er opgaver, som er identiske med tilsvarende opgaver på det private marked. Når vi taler pleje, omsorg og børnepasning, er der tale om specialer, der først og fremmest findes på det kommunale marked og som de private udbydere har vist sig i praksis at stå noget famlende over for.
Hvis væksten i konkurrenceudsættelse skal fortsætte, har kommunerne og de private leverandører derfor en fælles udfordring i at sikre udvikling på de sociale områder, siger Jan Trøjborg.
KL og DI har tidligere i en fælles henvendelse til regeringen gjort opmærksom på, at de nuværende regler er en hindring for flere udbud på ældreområdet, men regeringen blokerer.
Jan Trøjborg henviser til, at en undersøgelse gennemført af KL’s nyhedsbrev Momentum i januar dokumenterede, at mange kommuner gerne ville konkurrenceudsætte flere opgaver på det sociale område - men at det kniber gevaldigt med at finde private leverandører.
tøtte
Når toppen skal nåes
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner