UgensErhverv.dk

Flere unge skal tage en erhvervs-uddannelse

Danmark kommer til at mangle fagligt uddannede om få år, advarer undervisningsministeren

19-05-2010

- Vi har en fælles interesse i, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Forudsætningen for, at vi har en stærk velfærd, er, at vi har de dygtigst tænkelige medarbejdere. Det sagde undervisningsminister Tina Nedergaard på Håndværksrådets kongres, der afholdes i dag.

- Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser, og indholdet af uddannelserne skal matche alle elevgrupper og samtidig hermed leve op til fremtidens krav. Det kræver, at erhvervsuddannelsernes omdømme forbedres, og at undervisningen er differentieret og målrettet. Det er heldigvis sket i de senere år. Vi kan se, at det er blevet ok at tage en erhvervsuddannelse, sagde ministeren.

”fortsætter…”



På kongressen i Moltkes Palæ i København mødte undervisningsministeren repræsentanter for de knap 100 branche- og arbejdsgiverforeninger, samt lokale håndværker- og industriforeninger i Håndværksrådets medlemskreds.

Håndværksrådet er Danmarks eneste hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for små og mellemstore virksomheder og organisationen repræsenterer over 20.000 små og mellemstore virksomheder inden for bl.a. byggeri, industri, service og handel.

Håndværksrådets organisationer har valgt uddannelsesområdet som sin mærkesag i 2010, og derfor arbejder organisationerne i Håndværksrådet samt Håndværksrådets sekretariat ud fra en målsætning om at tilbyde det rigtige uddannelsestilbud til alle unge.

- Det er en hjertesag for Håndværksrådet at udvikle og udbrede den høje faglighed, som mange danske håndværkere besidder. Undervisningsministerens markante udmeldinger er derfor godt nyt for de mange små og mellemstore håndværksvirksomheder, der i sagens natur er meget afhængige af faglært arbejdskraft, siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch i en kommentar til undervisningsministerens tale.

tøtte


Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner